Kinas GP: Løbet live. Rosberg sejrer igen

Om en lille times tid går det løs med årets kinesiske grand prix og i kan som altid følge det live lige her.

Løbet LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 17/4 2016 klokken 07:04

Så er der ikke lang tid til, at det går løs med løjerne nede i Kina. Nico Rosberg har pole position, men omkring sig har han en rød tyr og to vilde heste som gerne vil forbi sølvpilen. Bagerst i feltet har vi så en forsvarende verdensmester, som gerne vil forbi de langsommeste kørere så hurtigt som muligt. Der er med andre ord lagt op til ballade fra start og i kan naturligvis følge det hele lige her. Velkommen til løbet live.

Bane Info

Antal omgange: 56.

Bane længde: 5.451 kilometer.

Løbsdistance: 305.066 kilometer.

Hurtigste omgang: 1:32.238, Michael Schumacher (2004).

DRS Zoner: 2. Fra midtvejs mellem sving 13 og 14 til sving 14 og igen fra sving 16 til 1.

Startopstilling

1: Nico Rosberg.
2: Daniel Ricciardo.
3: Kimi Raikkonen.
4: Sebastian Vettel.
5: Valtteri Bottas.
6: Daniil Kvyat.
7: Sergio Perez.
8: Carlos Sainz.
9: Max Verstappen.
10: Felipe Massa.
11: Fernando Alonso.
12: Jenson Button.
13: Nico Hulkenberg (straffet).
14: Romain Grosjean.
15: Marcus Ericsson.
16: Felipe Nasr.
17: Kevin Magnussen.
18: Esteban Guiterrez.
19: Jolyon Palmer.
20: Rio Haryanto.
21: Pascal Wehrlein.
22: Lewis Hamilton.

Sket inden løbet

Lewis Hamilton har skiftet motor, men det får ingen betydning for verdensmesteren da han i forvejen skulle starte sidst grundet problemerne under Q1 i går.

Nico Hulkenberg tabte som bekendt sit hjul i slutningen af Q2, hvilket han har fået en straf for. Den straf betyder at tyskeren starter som nummer 13 i stedet for nummer 10 og at Felipe Massa, Fernando Alonso og Jenson Button rykker en placering op på start gridden.

Som et lidt sjovt indslag kan det nævnes at Romain Grosjean har fødselsdag i dag, det skriver Haas F1 på deres Twitter. Mon franskmanden giver sig selv en god fødselsdagsgave.

Omgang 1-10

(1/56): Løbet er i gang og Daniel Ricciardo tager starten og fører gennem første sving.

De to Ferrarier rammer hinanden så de ryger et stykke tilbage og de er muligvis skadet.

Kimi Raikkonen er væk, mens Vettel er nede omkring ottendepladsen.

Lewis Hamilton har fået kørt sin frontvinge af. Så meget drama på første omgang.

(2/56): Kimi Raikkonen, Romain Grosjean og Lewis Hamilton er i pit for at få nye næser på.

Daniel Ricciardo fører stadigvæk løbet, foran Nico Rosberg, Daniil Kvyat og de to Force India-racere.

(3/56): Ricciardo og Rosberg er trukket fra de andre og nu har Rosberg DRS, så spørgsmålet er om tyskeren snart går forbi Red Bull-raceren.

Daniel Ricciardo er punkteret fra førstepladsen, så Nico Rosberg er i føringen af løbet.

(4/56): Ricciardo er i pit for at få nye dæk på.

Ude på banen presser Carlos Sainz og Sebastian Vettel på Nico Hulkenberg der lige nu ligger nummer fire.

Så kommer der safetycar på banen, muligvis fordi der er for mange vragdele på banen.

(5/56): Stort set samtlige kørere kører i pit undtagen bl.a. Nico Rosberg og Jolyon Palmer.

Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Contentpool


(7/56): Der er fortsat safety car på banen, så vi kan lige tage en opdatering af top fem.

1: Nico Rosberg.
2: Felipe Massa.
3: Fernando Alonso.
4: Pascal Wehrlein.
5: Esteban Gutierrez.

Bedste mand af dem som har pittet er umiddelbart Daniil Kvyat der lige nu ligger nummer seks.

(9/56): Safety car'en er kørt ind og løbet er endnu en gang givet frit.

Sebastian Vettel var røget et stykke tilbage under pitstoppet, men han angriber vildt op i gennem feltet og overhaler den ene efter den anden.

(10/56): Lewis Hamilton er netop gået forbi Kevin Magnussen langt nede i feltet. Næste mand på Hamiltons liste er Kimi Raikkonen.

Oppe foran er Nico Rosberg stukket af, mens Daniil Kvyat er kommet op på en tredjeplads.

11-20

(11/56): Lewis Hamilton er gået forbi Kimi Raikkonen, så verdensmesteren er godt i gang med sin rejse op gennem feltet.

Vettel er netop gået forbi Valtteri Bottas.

(12/56): Nu har Vettel også overhalet Esteban Gutierrez, så nu ligger tyskeren nummer seks.

Danill Kvyat har netop overhalet Felipe Massa, så den unge russer har sat jagten ind på Rosberg.

(13/56): Hamilton har fanget Daniel Ricciardo, det bliver spændende at se om han kan komme lige så nemt forbi ham, som han har kunne med de andre.

Sebastian Vettel er netop gået forbi Sergio Perez, så nu er han nummer fem.

(14/56): Sebastian Vettel har fanget Fernando Alonso, mon ikke han er forbi ham når de kommer ind i en DRS zone.

Jo det gjorde han, så nu er Vettel nummer fire.

(15/56): Sebastian Vettel har tabt noget af sin frontvinge, så er spørgsmålet om der kommer endnu en safety car og om det giver problemer for Vettel.

(16/56): Sergio Perez er netop gået forbi Fernando Alonso, den næste mand bag Alonso er Valtteri Bottas.

Der kom Bottas forbi Alonso.

(17/56): Lige pt. er det Felipe Massa som ligger nummer tre, men han får snart besøg af Sebastian Vettel.

Fernando Alonso har netop været i pit og han kom ud lige foran Kimi Raikkonen. De ligger nummer 18 og 19 lige nu.

(18/56): Sebastian Vettel køre i pit, så nu kan han starte forfra med at kæmpe sig op gennem feltet.

(19/56): Nico Rosberg ligger og hygger sig oppe foran, han er lige nu 12 sekunder foran Daniil Kvyat på andenpladsen.

Status på Hamilton så er han oppe som nummer syv, men han er stadigvæk ikke kommet forbi Daniel Ricciardo. De to ligger altså og følges rimelig godt ad.

(20/56): Daniil Kvyat plus en del andre går i pit. Det betyder at Daniil Kvyat er kommet ned og har fået besøg af en Sebastian Vettel i bakspejlet.

21-30

(21/56): Nico Rosberg kører i pit. Han burde dog kunne holde sin føring.

Daniel Ricciardo har også været i pit, så nu ligger Hamilton nummer tre efter Massa og Rosberg.

Nico Hulkenberg har angiveligt kørt meget langsomt gennem pitten, så langsomt at der blive set på om han skal have en straf.

(22/56): Lewis Hamilton og Valtteri Bottas køre i pit, det betyder at Hamilton igen kommer uden for pointene.

Nico Hulkenberg får en fem sekunders straf for ikke at køre hurtigt nok på vej ind i pitten.

Nico Hulkenberg
Copyright Force India


Vi har følgende top fem.

1: Nico Rosberg.
2: Daniil Kvyat.
3: Sebastian Vettel.
4: Jenson Button.
5: Sergio Perez.

19: Kevin Magnussen.

(24/56): Sebastian Vettel er i gang med at hente ind på Daniil Kvyat, så mon ikke tyskeren har sat næsen op efter en andenplads.

Længere nede i feltet er Kevin Magnussen gået forbi Jolyon Palmer så nu er han trods alt foran sin teamkammerart.

(25/56): Lewis Hamilton er havnet bag ved Kimi Raikkonen, men mon ikke Hamilton har det han skal bruge for at kunne komme forbi Ferrarien. Han har trodsalt gjort det før i dag.

(26/56): Jenson Button har samlet sig et lille tog, bestående af Sergio Perez og Valtteri Bottas.

Der kom Sergio Perez så forbi og mon ikke Bottas følger efter.

Jo det gjorde han nu er finnen også forbi Jenson Button.

(27/56): Nu har Bottas allrede fanget Sergio Perez, det er i kampen om femte og sjettepladsen.

Bottas går forbi Sergio Perez ved hjælp af DRS Zonen.

(28/56): Der er en hård duel mellem Kimi Raikkonen og Lewis Hamilton, men ind til videre kan Hamilton altså ikke komme forbi.

(29/56): Lewis Hamilton får besked på han skal give den alt hvad han har, hvilket han så svare han gør. Så kan det da godt ske Raikkonen kan holde ham bag sig, men nu må vi se.

Kimi Raikkonen
Copyright Ferrari Media


Vi har følgende top fem.

1: Nico Rosberg.
2: Daniil Kvyat.
3: Sebastian Vettel.
4: Felipe Massa.
5: Daniel Ricciardo.

15: Kevin Magnussen.

31-40

(32/56): Lewis Hamilton har været i pit og det samme har Felipe Massa.

Sebastian Vettel er ved at fange Daniil Kvyat, der er lige over et sekund mellem dem.

(33/56): Kimi Raikkonen har fanget Carlos Sainz, det er i kampen om femtepladsen.

(34/56): Kimi Raikkonen åbner sin DRS, men det var ikke nok til at komme forbi Carlos Sainz i denne omgang.

Oppe foran er Daniil Kvyat trukket væk fra Sebastian Vettel. Der er god fart i den Red Bull-racer i dag.

(35/56): Lewis Hamilton er netop gået forbi Sergio Perez, så nu ligger verdensmesteren nummer ni.

Sebastian Vettel har i øvrigt fået besked på at give den gas, fordi han skal snart i pit.

(36/56): Så kom Sebastian Vettel i pit, det samme gør Daniil Kvyat. Kvyat kom ud lige foran Kimi Raikkonen, mens Vettel kom ud lige bag efter.

Det varede dog ikke længe fordi Vettel er allerede fordi Raikkonen.

(37/56): Så kom Nico Rosberg også i pit.

Og nu lykkedes det Sebastian Vettel at komme forbi Daniil Kvyat, men han er fortsat nummer tre fordi Daniel Ricciardo ligger foran dem, men han skal dog i pit.

(38/56): Nu smuttede Daniel Ricciardo i pit, det samme gør Kimi Raikkonen. Det betyder altså at Sebastian Vettel lige nu er nummer to, mens Daniil Kvyat er nummer tre.

(39/56): Max Verstappen har fået besøg af to Williams-racere og Lewis Hamilton. Det skal nok blive underholdende. Det er kampen om fjerde, femte, sjette og syvendepladsen.

(40/56): Sebastian Vettel har hentet lidt ind på Nico Rosberg, men mon ikke det skyldes en tysker som tager det lidt med ro.

Max Verstappen er smuttet i pit, så nu er det to Williams-racere mod Lewis Hamilton og Daniel Ricciardo som også har fanget festen.

41-50

(41/56): Det er netop lykkedes for Lewis Hamilton at gå forbi Valtteri Bottas. Det samme har Daniel Ricciardo netop også gjort.

(42/56): Kimi Raikkonen er netop gået forbi Sergio Perez, så nu er finnen nummer otte.

Lewis Hamilton presser Felipe Massa, men han skal passe på fordi Daniel Ricciardo ligger på lur.

Max Verstappen har netop sat løbets hurtigste tid.

(43/56): Daniel Ricciardo går i angreb på Lewis Hamilton og det lykkedes. Han kommer forbi så nu er Ricciardo nummer fem.

(44/56): Daniel Ricciardo går også forbi Felipe Massa. Sikke en fart der er i den Red Bull-racer i dag.

Længere nede har Kimi Raikkonen fanget sin landsmand Bottas og der gik ikke længe så var han forbi.

Valtteri Bottas
Copyright Williams F1


Vi har følgende top fem.

1: Nico Rosberg.
2: Sebastian Vettel.
3: Daniil Ricciardo.
4: Daniel Ricciardo.
5: Felipe Massa.

18: Kevin Magnussen.

(46/56): Hamilton hænger fortsat bag ved Felipa Massa og nu kommer Kimi Raikkonen op for at lege med dem.

Esteban Guiterres har netop sat hurtigste tid.

(47/56): Kimi Raikkonen er netop gået forbi Lewis Hamilton, så er spørgsmålet om Raikkonen kan gå forbi Massa.

Jenson Button har sat hurtigste tid.

(48/56): Så gjorde Kimi Raikkonen det som Hamilton ikke kunne gøre, han gik nemlig forbi Massa.

Romain Grosjean har netop sat hurtigste tid.

(49/56): Kimi Raikkonen er smuttet og Lewis Hamilton kan stadigvæk ikke få forbi Massa.

omgang 51-56

Nico Hulkenberg har netop sat hurtigste tid.

(51/56): Der er stilstand lige nu Nico Rosberg hygger sig foran, Vettel og Kvyat ligger og tager tid fra hinanden frem og tilbage. Eneste spændings moment lige nu er Massa Hamilton duellen, men der kan Hamilton stadigvæk ikke komme forbi.

(52/56): Hamilton er mere end et sekund efter Massa, så enten slapper han af eller også har han givet op.

(53/56): Kevin Magnussen ligger lige pt. nummer 17, men den placering kan blive truet af Pascal Wehrlein.

(55/56): Max Verstappen har fanget Valtteri Bottas, det får Bottas til at bremse for sent så hollænderen nemt kan trille forbi.

Grosjean siger over radioen at bilen skal trækkes ud, men det vil teamet ikke gøre.

(56/56): Nico Rosberg krydser stregen som vinder af det kinesiske grand prix foran Sebastian Vettel og Daniil Kvyat. Længere nede i feltet slutter Lewis Hamilton som nummer 7 og Kevin Magnussen nummer 17.

Nico Rosberg Australien 2016
Copyright Mercedes


Sikke dog et løb med masser af spænding og masser af drama.

Her er slutstillingen.

1: Nico Rosberg.
2: Sebastian Vettel.
3: Daniil Kvyat.
4: Daniel Ricciardo.
5: Kimi Raikkonen.
6: Felipe Massa.
7: Lewis Hamilton.
8: Max Verstappen.
9: Carlos Sainz.
10: Valtteri Bottas.
11: Sergip Perez.
12: Fernando Alonso.
13: Jenson Button.
14: Esteban Gutierrez.
15: Nico Hulkenberg.
16: Marcus Ericsson.
17: Kevin Magnussen.
18: Pascal Wehrlein.
19: Romain Grosjean.
20: Felipe Nasr.
21: Rio Haryanto.
22: Jolyon Palmer.

Det var så slut på dækningen af det kinesiske grand prix, vi er naturligvis tilbage når det går løs i Rusland om nogle uger. Tak fordi i læste med og fortsat god søndag.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T38:53.891 2 25
2. 4. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1T39:31.667 3 18
3. 6. Daniil Kvyat Oracle Red Bull Racing
P
1T39:39.827 3 15
4. 2. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
P
1T39:46.579 3 12
5. 3. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1T39:59.763 3 10
6. 10. Felipe Massa Williams Racing
P
1T40:09.402 2 8
7. 22. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T40:12.121 5 6
10. 5. Valtteri Bottas Williams Racing
P
1T40:20.083 3 1
12. 11. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
1T40:31.144 2 0
13. 12. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
1T40:35.881 3 0
14. 18. Esteban Guiterrez Moneygram Haas F1 Team
P
55 omg. 3 0
19. 14. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
P
55 omg. 4 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Straf til Hulken Kinas GP: Løbsresume - Tredje sejr i sæsonen for R »