GPDA-brev en joke

For nogle dage siden langede den tidligere verdensmester Jacques Villeneuve ud efter kørerne og deres åbne brev til Formel 1-ledelsen. Nu følger en anden F1-legende op.

John Watson . Copyright McLaren Group

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 13/4 2016 klokken 17:04

Først var der Bernie Ecclestone, som var ude at sige, at Formel 1-kørere ikke burde have lov til at udtale sig, fordi de kun er i Formel 1 for at tjene penge. Det fik så den tidligere verdensmester Jacques Villeneuve til at følge trop og sige, at Formel 1-kørerne burde holde deres mund og blande sig uden om alt hvad der ikke foregår på banen.

Billeder fra Jacques Villeneuves testkørsel i anledning af 30 års dødsdagen for Gilles Villeneuve
Copyright Ferrari Media


Nu melder den tideligere McLaren-kører John Watson sig også i det kor, som mener kørerne blander sig for meget. Watson mener nemlig at det åbne brev fra GPDA er en direkte joke og at kørerne er dovne.

"Helt ærligt, så er nutidens grand prix-kørere dovne. Alt hvad de laver er at køre løb i weekenden. De har skrevet et brev som deres såkaldte organisation GPDA har udsendt, men der må jeg give Jacques Villeneuve ret. De burde have holdt deres mund. Kørerne burde gøre det de er bedst til og så lade dem, der styrer Formel 1 gøre det, som de er gode til," lyder det fra Watson.

John Watson
Copyright McLaren Media


John Watson kørte Formel 1 fra 1973 til 1985. I den periode nåede Watson at køre for Brabham, Lotus, Surtees, McLaren og det traditionsrige amerikanske team Penske. Watson hentede fem sejre i sin Formel 1-karriere og han sluttede som nummer tre i VM tilbage i 1982.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Rosberg slapper ikke af Formel 1 tilbage til Afrika? »