Nico Rosberg sluttede sidste sæson af med stil, da han vandt sæsonens tre sidste løb. Tyskeren har også fået en god start på denne sæson, hvor det er lykkedes ham at vinde sæsonens to første løb. Dermed har tyskeren vundet fem løb i træk og har fået en del momentum i den interne Mercedes-kamp. Men Rosberg har ikke tænkt sig at slappe af.
Lewis Hamilton, Nico Rosberg og Sebastian Vettel på podiet
Copyright Ferrari Media
Nico Rosberg ved nemlig om nogen, hvor farlig Lewis Hamilton lige pludselig kan blive. Derfor slapper tyskeren ikke af før et eventuelt mesterskab er kommet i hus.
"Jeg slapper ikke af. Jeg fortsætter, som jeg er startet. Jeg har fortsat meget fokus på mine starter fordi det er den måde jeg kan slå Lewis på lige nu. Jeg ved jo godt, at Lewis hurtigt kan komme igen, og så duer det ikke, at jeg er blevet lullet i søvn," siger Rosberg.
Nico Rosberg og Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG
Lewis Hamilton tager da også alt det her med ro, fordi som han selv siger så vandt Muhammed Ali som bekendt den berømte "Rumble in the Jungle" boksekamp ved at få George Formann til at tro han var ved at vinde kampen. Med andre ord det er den, der står med titlen til sidst, som vinder og alt andet er ikke meget værd.