Det nye amerikanske Formel 1-team Haas F1 team har overrasket alt og alle ved at hente en del point i sæsonens to første løb. De flotte resultater gør naturligvis, at man er meget optimistiske hos det amerikanske team, hvilket i bl.a. kunne læse her på siden i går, hvor teamchef Guenther Steiner udtalte, at teamet havde mere at skyde med.
Guenther Steiner og Gene Haas
Copyright Haas F1
I dag bakkes Steiner så op af teamets første kørere Romain Grosjean, der i øvrigt også er manden der har hentet teamts point i de to første løb.
"Jeg tror, at der er et stort potentiale i bilen og at den kan mere end vi har set ind til videre. Det er en sjov og rar følelse for mig og gutterne, vi kan ikke vente med at se hvad bilen i virkeligheden kan. En aggressiv strategi giver en nogle muligheder, så vi forsøger med en aggressiv strategi igen i Kina, så må vi se hvordan det ender," lyder det fra Romain Grosjean.
Romain Grosjean krydser stregen og score point til Haas i teamets første løb
Copyright Haas F1
Sidst der var et amerikansk team med i Formel 1 var tilbage i 1986. Den gang hed teamet også Haas, men det var Carl Haas som stod bag det, den samme mand der, sammen med skuespilleren Paul Newman, stod bag Newman-Haas teamet i Indycar og Champcar-serien. Carl Haas og Gene Haas, som er ejeren af det nuværende Haas-team, er dog ikke i familie.