Ekstreme dækstrategier i vente

Formel 1-feltet skal for første gang køre på super soft dækket i Kina, så Paddy Lowe fra Mercedes forventer nogle vilde dækstrategier.

Ruslands GP 2015 . Copyright Pirelli

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 11/4 2016 klokken 16:04

Formel 1 feltet har vendt snuden mod Kina, hvor sæsonens næste Grand Prix skal køres. Traditionelt har soft-dækket været det blødeste dæk i Kina, men denne gang har feltet fået lov til at benytte sig af super soft dækket. Det faktum at super soft dækket kan benyttes i Kina, kan føre til ekstreme dækstrategier.

Billeder fra Tyskland 2013
Copyright Pirelli


Det mener Paddy Lowe fra Mercedes i hvert fald. Han forventer at super soft dækket kan gøre at nogle af kørerne i top ti kan blive nødt til at pitte inden for løbets første fem omgange.

"Banen i Shanghai er hårdere ved dækkene end banerne i Australien og Bahrain, men vi har de samme dæk til rådighed. Derfor bliver det rigtig spændende at se, hvordan dækkene virker på banen. Alle kommer til at kvalificere sig på super soft dækket, men det kan sagtens vise sig at det ikke er et godt løbs-dæk. Det kan betyde at dem som skal starte på super soft dækket kommer til at pitte inden for de første fem omgange," lyder det fra Lowe.

Kørernes dækvalg til Kinas Grand Prix
Copyright Pirelli


Det er de nye dækregler som gør at super soft dækket kan benyttes i Kina. Tidligere kunne teamene vælge mellem to compounds til hvert løb, men nu kan de vælge mellem tre. Medium, soft og super soft er de dæk som teamene har kunne bruge i sæsonens første løb og det er de samme som de kan bruge i Kina.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Stadig et sexet produkt Haas har et stort potentiale »