Kevin har høje tanker om Renault

Vores unge danske ven Kevin Magnussen tror fuldt og fast på bedre resultater til ham og teamet efterhånden som sæsonen skrider frem.

Kevin i profil . Copyright Renault Sport

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 28/3 2016 klokken 17:03

Australien var held i uheld. Uheld med punkteringen på første omgang, og held med det røde flag, som gjorde det muligt for Magnussen at ”lappe” feltet med den tabte omgang.

De manglende point ’down under’ bekymrer ikke Kevin. Efter hans mening var det yderst lovende takter, som blev vist at det Viry-Châtillon FR baserede team.

Renault
Copyright Renault Sport


”Det er helt klart, at dette team er et topteam i F1,” udtaler den 23-årige dansker.

”Måske ikke i form af rå fart: vi ved hvor vi står og vi er ikke tilfredse med det, men når bilen bliver hurtigere vil vi være der,” kommer det med eftertryk.

”Vi har et godt grundprodukt og noget vi virkeligt kan arbejde videre med. Jeg havde ikke et godt løb men jeg er meget glad da det ser virkeligt godt ud for resten af sæsonen.”

Jolyon Palmer
Copyright Renault Sport


Den umiddelbare fremtid, nemlig løbet i Bahrain bliver en stor udfordring for hele teamet de varme omgivelser og banens layout stiller store krav til både materiel og kørere.

”Hvis jeg skal være helt ærlig så er det ikke den mest spændende bane. Varmen er en kæmpe udfordring den er hård ved bagdækkene. Så at have en bil, der er nænsom ved disse er en stor fordel.

Sahkir by night
Copyright Lotus F1


”Der er også fire lange langsider, så det er en ’power’-orienteret bane. Jeg vil nyde at komme derud, og hvis I spørger mig om løbet kunne køres i morgen, vil jeg være klar. Ingen tvivl om det.”
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hvem skal du spille på? Del 2 Alonso har smerter »