Rosberg tæt på at udgå!

Vinderen af det australske Grand Prix Nico Rosberg, var tæt på at blive trukket ud af løbet, en overophedet bremse-kaliber og problemer med venstre bagdæk var tæt på at stjæle sejren fra den 30-årige tysker.

Nico Rosberg Australien 2016 . Copyright Mercedes

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 21/3 2016 klokken 14:03

Det er teamchef Toto Wolf som efterfølgende afslører, de tæt på løbs-afgørende, problemer for Rosberg.

Toto Wolf Australien 2016
Copyright Mercedes


”Det var ekstraordinære problemer som var tæt på at blive dramatiske,” fortalte Wolf til journalisterne.” Vi havde et problem på Nicos bil med temperaturen på højre forreste bremse-kaliber, den blev ved med at stige til et punkt hvor vi overvejede at trække bilen ud.”

”Det var to tredjedele inde i løbet. Vi fangede nogle vragrester i kaliberen, men så stabiliserede det sig og temperaturen begyndte at krybe nedad igen. På et vist tidspunkt var det meget vanskeligt at håndtere for teamet.”

Nico Rosberg Australien 2016
Copyright Mercedes


”Og så 15 omgange før målet viste vore udregninger at dækkene ikke ville holde, at fem omgange før mål kunne bagdækkende ryge ud over kanten. Dæktemperaturen faldt og faldt og vore dæk gutter sagde fem omgang før mål, så er det slut.”

”Vi mistede en masse vejgreb på det venstre bagerste dæk, men det var jo kun et af fire dæk så vi fik det til at overleve.”

Nico Rosberg Australien 2016
Copyright Mercedes


Ifølge den succesfulde teamchef bar de nye radio-regler en stor del af skylden, da teamet ikke kunne kommunikere med Rosberg om de problemer han oplevede.

”Det var meget vanskeligt fordi vi ikke kunne fortælle ham at hun skulle passe på det venstre bagdæk,” fortalte han.” Og han viste intet om bremse-temperaturen. Vi kunne ikke fortælle ham det.”

Mercedes pitvæg i regnvejr
Copyright Mercedes AMG


”Efter alle disse år med at transmittere al den information til kørerne for at optimere bilen, få den til at overleve, vil manglen på kommunikation utvivlsomt føre til situationer som er udenfor ingeniørernes kontrol.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Løbsresumé: Rosberg vinder i dramatisk sæsonåbner Renault sikker på point om kort tid »