Red Bull kan true Mercedes

Red Bull kan blive en trussel for Mercedes i den anden halvdel af denne sæson, det mener Daniel Ricciardo i hvert fald.

Billeder fra Mexico 2015 . Copyright Red Bull Photofiles

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 16/3 2016 klokken 15:03

Mange Formel 1-eksperter har udråbt Mercedes og Ferrari til helt store favoritter igen i denne sæson. Ferrari ser nemlig ud til at være kommet tættere på Mercedes, så der kan måske være en hård kamp i vente mellem de to store fabriksteams. Der er dog og så andre som vil lege med.

Nico Rosberg foran Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG


Red Bulls Daniel Ricciardo er nemlig overbevist om at hans team, kan komme til at true Mercedes og måske endda snuppe et par sejre fra dem sidst på sæsonen.

"Det er urealistisk for os at tænke på at vinde titler i denne sæson, det er Mercedes for langt foran os til at vi kan. Mercedes vil sikket dominere som de har gjort de sidste par sæsoner, men vi satser på at vi kan drille dem sidst på sæsonen. Vi kom tættere på dem i anden halvdel af sidste sæson, kan vi gøre det igen kan vi måske snuppe et par sejre," lyder det fra Ricciardo.

Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Media


Red Bull var alt dominerende i perioden 2010-2013, hvor man hentede fire konstruktørmesterskaber og fire individuelle verdensmesterskaber i træk. De to sidste sæsoner har teamet dog ikke haft så meget held med sig, det blev eksempelvis blot til tre besøg på podiet i sidste sæson. Så det er nok tvivlsomt at Red Bull kan true Mercedes og Ferrari som Ricciardo mener, men det ville være godt for spændingen hvis de kan.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kmag: Radioregler giver ingen mening Pirelli afslører kørernes dækvalg »