Kmag: Radioregler giver ingen mening

Halvvejs gennem sidste sæson indførte FIA regler for, hvad teamene må fortælle kørerne over radioen. De regler fortsætter man med i år, men det giver ikke mening mener Kevin Magnussen.

Kevin i profil . Copyright Renault Sport

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 16/3 2016 klokken 15:03

I sidste sæson var der meget fokus på radio-meddelelser, hvilket førte til at FIA indførte nogle restriktioner for hvad kørerne må få af vide over radioen. Det gjorde de omkring halvejs gennem sidste sæson og man fortsætter med de nye regler i denne sæson.

Mercedes pitvæg i regnvejr Belgiens GP 2013
Copyright Mercedes AMG


Det er dog ikke alle som synes det er en god ide, en af dem som ikke gør det er danske Kevin Magnussen. Danskeren synes nemlig ikke at radioreglerne giver ret meget mening.

"Det er ens for alle så vi er nød til at følge reglerne, men jeg forstår ikke meningen med dem. Vi skulle i forvejen huske på en masse ting og med de her regler er der endnu mere man som kører skal have styr på, ting som ikke har ret meget med at køre racerløb af gøre. Jeg ville ønske at vi snart bare kunne få lov at fokusere på det vi er her for, nemlig at køre racerbil," lyder det fra Kevin Magnussen.

Kevin Magnussen
Copyright Renault Sport


Reglerne blev som nævnt indført halvvejs gennem sidste sæson, helt præcis da feltet kom tilbage fra sommerpausen og skulle køre det belgiske Grand Prix. Det betyder og så at Kevin Magnussen ikke selv har prøvet at køre under disse regler, da han som bekendt ikke fik et sæde hos McLaren i sidste sæson.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Endelig bemaling Renault Red Bull kan true Mercedes »