• Forside

Christiano da Matta er i bedring

Christiano da Matta, der har været holdt kunstigt i koma siden testuheldet på Road America er i bedring. Lidt efter lidt er der kommet mere fremgang, og nu ser det ud til, at et af de større skridt kan tages.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 17/8 2006 klokken 18:08

Christiano da Matta er ikke vågnet op endnu, men nu kan han trække vejret ved egen hjælp, og Champ Car læge Dr. Chris Pinderski har udtalt, at han forventer, at man snart kan køre Christiano da Matta fra intensivafdelingen til en anden afdeling, hvor han skal begynde restitueringen.

Christiano da Matta har fået støtte fra hele verden. Fra almindelige mennesker, fra Formel 1 teams, fra Champ Car, selv under IRL løbet fra Kentucky kørte flere biler med ’Get well Christiano’ på bilerne.


Christiano da Matta får massiv støtte