Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 17/8 2006 klokken 17:08
2007 er det sidste år, hvor den nuværende Concordeaftale er gældende, og man har ikke fra IMS’s ledelsens side villet forlænge kontrakten i længere tid.
Dette skyldes, som du nok har gættet, at der fra 2008 vil være en ny Concordeaftale, og den ønsker man at se udfærdiget, før man forpligter sig til flere løb.
Kontrakten skulle være underskrevet i går. Det skriver avisen Indianapolis Star (hjemmesiden findes på www.indystar.com, hvis man skulle have lyst til at læse hele interviewet).
Det vides endnu ikke, hvornår løbet bliver afviklet i 2007. Der gættes på midten af juni, men den endelige dato kendes før, når FIA offentliggør næste års kalender.