Massa vil fortsætte

Viceverdensmesteren fra 2008, Felipe Massa, har ikke tænkt sig, at forlade Formel 1 lige med det samme. Først om to til tre år, hvis det står til ham selv.

Englands GP 2015 . Copyright Williams F1 Team

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 12/3 2016 klokken 23:03

Da Felipe Massa fik sparket af Ferrari efter 2013 sæsonen, var der mange i Formel 1-verdenen, som mente, at den rutinerede brasilianer var færdig i Formel 1. Det mente man dog ikke hos Williams som gav ham chancen, hvilket til dels har givet Massa sin anden ungdom. Derfor vil han gerne vil fortsætte i Formel 1 noget længere tid, med at køre i motorsportens kongeklasse.

Felipe Massa
Copyright Williams F1 Team


Står det til Massa selv, vil han nemlig være at finde i Formel 1-feltet i op mod tre år endnu eller så længe motivationen er der.

"Jeg har været med i Formel 1 i mange år, men jeg er stadigvæk motiveret. Jeg vil være i Formel 1 ind til jeg ikke har mere at give. Lige nu føler jeg at jeg har meget at give både til Williams og Formel 1 generelt, så jeg håber at kunne fortsætte i to til tre år mere," lyder det fra Massa.

Billeder fra Brasilien 2014
Copyright Williams F1


Massa startede sin Formel 1-karriere hos Sauber, men i 2006 skiftede han til Ferrari, hvor han kørte ved siden af Michael Schumacher i tyskerens sidste Ferrari-sæson. De første år hos Ferrari gjorde Massa det godt, men efter ulykken i 2009 begyndte det at gå meget ned af bakke. Hos Williams har han dog fundet noget af sit gamle jeg igen.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mercedes giver grønt lys Red Bulls F1-fremtid stadig usikker »