Hvem skal du spille på?

Den første test er overstået, og vi nærmer os sæsonstarten med hastige skridt. Her kommer vi med vores bud på, hvem man skal smide penge på hvis man vil tjene en lille skilling, mens man ser Formel 1.

Kevin Magnussen . Copyright Renault Sport

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 27/2 2016 klokken 16:02

Her på BMF1.dk har vi et samarbejde med Unibet.dk, hvilket bl.a. kan ses ved at der er gode odds fra Unibet i højre side af websiden. Det samarbejde skal naturligvis udnyttes, så derfor vil vi nu forsøge at komme med forslag til hvem der kunne være værd at smide lidt penge på, mens man ser Formel 1.

Forslagene vil bygge på en blanding af realisme, men også på hvilke væddemål, der giver et godt odds. Det giver jo ikke nødvendigvis mange lommepenge, hvis man sætter sine penge på favoritterne.

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG GP


I denne artikel vil vi komme med vores bud på, hvem der kunne være værd at spille på som kommende verdensmester, konstruktørmester samt mulige vindere og mulige podieplaceringer til sæsonens første Grand Prix i Australien.

Verdensmester

Hvis man vil oddse på en kommende verdensmester er der jo bare nogle navne, som man ikke rigtig kommer uden om.

Her inden sæson start er det kørerne fra Mercedes og Ferrari, som topper feltet af favoritter til at blive verdensmester i 2016.

De fire kørere giver følgende i odds lige nu.

Lewis Hamilton: 1.40
Nico Rosberg: 4.00
Sebastian Vettel: 4.40
Kimi Raikkonen: 26.00

Set ud fra de odds er Lewis Hamilton altså storfavorit, hvilket nok også stemmer godt over ens med sandheden. Dog må man sige, at der ikke er mange penge at hente, hvis man vælger at sætte en 10'er på englænderen.

Set med den gode oddsers øjne ville det nok bedst kunne betale sig, at sætte penge på Nico Rosberg, hvis man tror Mercedes løber med mesterskabet igen i år. Hvilket de godt kan gøre, da de har vist sig at være meget holdbare under den første test.

Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG GP


Man kunne også vælge at sætte sine penge og tillid på Ferrari, som har været meget hurtige under den første test i Barcelona. Ferrari var også det team, som de eneste kunne drille Mercedes i sidste sæson.

Vælger man at sætte sine penge på Ferrari, kunne man jo være meget fræk at sætte sine penge på Kimi Räikkönen som er den af de fire øverste som giver flest penge igen, hvis han slutter sæsonen som verdensmester.

Det ville dog nok kræve en stor potion held til den finske kører, hvis dette væddemål skal gå hjem, men man skal aldrig sige aldrig. Räikkönen havde en rimelig god sæson sidste år, men han var uheldig i mange episoder så hvis det uheld bliver til held, vil finnen måske være bedre med fremme, end han var i sidste sæson.

Kimi Raikkonen
Copyright Ferrari Media


Dog kommer man ikke uden om at det er Sebastian Vettel som er Ferraris favorit og manden som højest sandsynlig skal stoppe Mercedes-dominansen. Vælger man at oddse på Vettel skal man måske satse et lidt større beløb, hvis man altså skal have noget ud af sit væddemål.

Smider man 10,- kr. på Vettel får man kun 44,- kr. igen hvis han bliver verdensmester, men smider man 50,- kr. får man trods alt 220,- kr. igen, hvilket er rimelig fint, når man tænker på hvor lille et odds det er.

Sebastian Vettel med Pirelli P Zero Purple Ultrasoft under Barcelona testen 2016
Copyright Ferrari F1


Er man blandt dem som ikke går af vejen for et lettere vanvittigt væddemål, som nok ikke går hjem, men tænker "man kan jo aldrig vide", så har kørerne fra Red Bull og Force India været godt med under testen i Barcelona.

Blandt de to teams er Daniel Ricciardo det bedste bud. Den australske kører er nemlig nummer fem på Unibets liste, og han giver 61 gange pengene igen som verdensmester. Hans teamkammerat, Daniil Kvyat, giver 101 gange pengene igen, men det er nok tvivlsomt, om den unge russer bliver verdensmester i år.

Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Media


De to Force India-drenge Nico Hülkenberg og Sergio Perez er forholdsvis langt nede på Unibets liste, men det betyder jo bare at de giver rigtig mange penge igen, hvis de overrasker og vinder VM.

Begge de to Force India-kørere giver nemlig 251 gange pengene igen, hvilket vil give en indtjening på 12.550,- kr., hvis man satsede 50,- kr. på en af de to. Man skal nok være meget heldig, hvis dette væddemål skal gå hjem, men hvis det gør, kan man kalde sig Formel 1-ekspert resten af livet. Og så har man lidt penge, som man kan bruge i diverse Formel 1-shops.

I denne sæson har vi jo som bekendt Kevin Magnussen med igen, men det er nok ikke sandsynligt at danskeren vinder VM. Hører man til dem som tror på det, og som er villig til at sætte penge på ham, giver danskeren lige nu 501 gange pengene igen på Unibet.dk.

Kevin Magnussen
Copyright Renault Sport


Det virker dog stadigvæk usandsynligt at andre end kørerne fra Mercedes og Ferrari kan kæmpe med om det individuelle verdensmesterskab. Men det skal naturligvis ikke afholde folk fra at prøve lykken, fordi, som nævnt, både Force India, Red Bull og Kevin Magnussen har vist gode takter under testen i Barcelona.

Force India VJM09
Copyright Force India


Konstruktørmesterskabet

Når det kommer til konstruktørmesterskabet, er Mercedes kæmpe favoritter og det eneste hold, der måske kan true det tyske fabriksteam, er Ferrari, hvis altså folkene fra Maranello er heldige.

Derfor giver det et eller andet sted sig selv, at hvis man vil vinde en skilling på konstruktørmesterskabet, skal det være Ferrari man satser på. Mercedes giver blot 1.12 gange pengene igen, mens Ferrari trods alt giver 4.5 gange pengene igen.

Man kunne naturligvis også vælge at oddse på nogle af dem som ligger længere nede på listen, eksempelvis Renault, Red Bull, Williams, Force India eller McLaren (som ligger overraskende højt hos bookmakerne). Men ser man realistisk på det, virker det bare usandsynligt at nogle af de teams kan slå Mercedes og Ferrari med begge biler nok til at kunne vinde konstruktørmesterskabet.

Skal man dog pege på en outsider til konstruktørmesterskabet, kunne Red Bull måske være et bud og med et odds, hvor pengede kommer 17 gange igen, er oddset heller ikke helt dårligt på det østrigske team.

Red Bull RB12
Copyright Red Bull Media


Australiens GP

Når man ser på den samlede sæson er det svær at forestille sig nogle overraskelser og dermed se nogle vilde odds gå hjem, men når det kommer til de enkelte løb er det dog en anden sag.

Feltet er nemlig fyldt med kørere som har en mulighed for enten at løbe med sejren eller slutte på podiet i de enkelte løb. Her er der naturligvis stadigvæk tale om Lewis Hamilton, Nico Rosberg og Sebastian Vettel som alle tog sejre i sidste sæson.

Dog skal man heller ikke undervurdere folk som Kimi Räikkönen, Daniel Ricciardo, Daniil Kvyat, Sergio Perez, Nico Hülkenberg, Kevin Magnussen og nok også de to Williams-racere med Felipe Massa og Valtteri Bottas. Alle disse kørere kunne sagtens have mulighed for at slutte på podiet mindst en gang i sæsonen.

Felipe Massa
Copyright Williams F1 Team


Sæsonens første Grand Prix køres i Australien og banen i Albert Park har ved flere lejligheder leveret overraskelser når det kommer til podiet. Bybanen i Melbourne har det også med at være en af de baner, hvor mange udgår, hvilket gør muligheden for en overraskelse større.

I 2014 var det blot 13 biler, som fuldførte løbet og her var overraskelsen på podiet ingen ringere end danske Kevin Magnussen. I 2015 var det kun 11 biler, som gennemførte.

Billeder fra Australien 2014
Copyright Sahara Force India


Ser man på oddsene til det Australske Grand Prix, er det naturligvis Lewis Hamilton, Nico Rosberg og Sebastian Vettel som giver mindst i odds.

De tre giver følgende odds:

Lewis Hamilton: 1.75
Nico Rosberg: 3.25
Sebastian Vettel: 3.75.

Skal man vælge at satse på en af de tre, skal det være som vinder og her virker Nico Rosberg og Sebastian Vettel som de bedste bud. Hamilton er naturligvis favorit til løbet, men med 1.75 gange pengene igen er der ikke meget at hente, hvis man oddser på englænderen.

Derfor ville det være bedre rent odds-mæssigt at sætte pengene på Rosberg eller Vettel. De to er ikke urealistiske som vindere, og de giver næsten dobbelt så mange penge igen som Hamilton.

Australiens GP 2015
Copyright Ferrari Media


Vil man have en lidt større gevinst, skal man længere ned i rækkerne og her kunne folk som Kimi Räikkönen, Daniel Ricciardo, Sergio Perez, Nico Hülkenberg og vores egen Kevin Magnussen måske være gode bud. De nævnte kørere har nemlig gjort det glimrende til testen i Barcelona, så det er ikke utænkeligt, at de kan fortsætte deres gode form i Australien.

Her er oddsene på de omtalte kørere som vindere:

Kimi Räikkönen: 17.00
Daniel Ricciardo: 26.00
Nico Hülkenberg: 76.00
Sergio Perez: 76.00
Kevin Magnussen: 251.00

Af disse kørere vil Kimi Räikkönen nok være det bedste bud på en overraskende vinder af løbet, da finnen trods alt kører i det samme materiale som Sebastian Vettel.

En anden outsider til sejren kunne være hjemmebanemanden Daniel Ricciardo, som har gjort det fint i de to løb i Australien, han har kørt for Red Bull. Sidste år blev han nummer seks i en bil, som ikke kunne ret meget. Året før sluttede han som nummer to, men blev senere diskvalificeret.

Resten af feltet siges at være næsten urealistiske som vindere af løbet, men man skal naturligvis aldrig sige aldrig.

Billeder fra søndag australien 2014
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Nedennævnte fem kørere kunne dog sagtens være med i kampen om en podieplads, så derfor tager vi også lige oddsene for en top 3 hos de fem. Her springer vi Hamilton, Rosberg og Vettel over, da de simpelthen giver for lidt.

Kimi Räikkönen: 2.40
Daniel Ricciardo: 3.00
Nico Hülkenberg: 20.00
Sergio Perez: 20.00
Kevin Magnussen: 76.00

Oddsene på Räikkönen og Ricciardo i top tre er ikke særlig høje, men de er til gengæld forholdsvis realistiske, så dem ville man godt kunne satse 50,- kr. på og så have gode chancer for at få penge igen.

Men er man ude efter en større gevinst, er Hülkenberg, Perez og Magnussen nogle rigtig gode bud. De to Force India-kørere har gjort det godt under testen i Barcelona og det samme har Kevin Magnussen. Danskeren har så den fordel, at han har overrasket og sluttet på podiet en gang tidligere i Australien.

Derfor kunne vi her på BMF1 godt fristes til at sætte vores hårdt tjente sparepenge på en podieplads til KMag. Ikke fordi den er superrealistisk, for det er den ikke. Sandsynligheden taler for at Mercedes og Ferrari tager podieplaceringerne, men oddset på Magnussen er rigtig godt og han har gjort det før, så hvorfor skulle han ikke kunne gøre det igen - med lidt held altså.

Kevin Magnussen
Copyright Renault Sport


Som afslutning skal det naturligvis lige siges at disse spilforslag kun er forslag og vi kan naturligvis ikke stilles til ansvar. Hvis man vælger at følge dem, er det derfor ens eget valg og ansvar.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Haryanto bebrejdes ikke af teamchef Ny kvalifikation må vente »