Det traditionsrige samarbejde mellem McLaren og Honda gjorde som bekendt comeback i sidste sæson, men man fik ikke ligefrem den succes, man har oplevet tidligere. Tværtimod så mødte man det ene problem efter det andet og overværede to parter, som kastede mudder efter hinanden, da de var uenige om hvem som var skyld i de dårlige resultater.
Eric Boullier
Copyright Allan Haslund
Alt dette har dog ændret sig nu, hvis man spørger McLaren-Hondas teamchef Eric Boullier. Han mener nemlig at de ting som skete i sidste sæson har været med til at bringe de to parter tættere på hinanden og gøre deres bånd stærkere.
"Vi vidste vi havde problemer lige fra dem første test i Jerez, så der blev afholdt en masse møder der omkring. Vi indså hurtigt, at sæsonens store mål, var at vi skulle arbejde sammen, og det gjorde vi. Alt dette har givet vores samarbejde fornyet styrke," udtaler Boullier.
Ayrton Senna, McLaren MP4-5. Monaco 1989
Copyright
Sidst de to parter arbejdede sammen var i perioden 1988 til 1992. En periode som gav fire verdensmesterskaber tre til legendariske Ayrton Senna og et til den ligeså legendariske Alain Prost. Så er spørgsmålet bare om den fornyede styrke som Eric Boullier taler om, kan gøre det nye samarbejde mellem de to lige så succesfuld som det var før i tiden.