Michael Schumacher kørte Formel 1 i 19 sæsoner og nåede at vinde 7 kører-verdensmesterskaber i sin aktive karriere.
Lewis Hamilton kører i år sin 10. sæson og må betegnes som favorit til at tage endnu en titel, hvis ikke Nico Rosberg overrasker.
Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG
Mansell blev selv verdensmester i 1992, men i et nyligt interview i F1i, udtaler han, at han klart mener, at Hamilton er den bedste britiske F1 kører nogensinde.
"Når man stiller sådan et spørgsmål: Hvem er den største racerkører nogensinde, så får man ét svar. Hvem er den største britiske racerkører nogensinde? Lewis ville være det naturlige svar, uden tvivl."
Nigel Mansell kører Ayrton Senna tilbage til pitten. Silverstone, England 1991
For Mansell handler det om at se på potentialet, og om man tror på, at Hamilton kan beholde sin motivation i mange år frem.
"Når man ser på den største kører i Formel 1, så har rekorden ikke nogen udfordrer de første mange år, fordi Michael (Schumacher, red.) satte barren højt med 7 [titler], men jeg tror på, at Lewis kan udfordre denne rekord."
"Den eneste begrænsning er ham selv, og hans eget behov og motivation for at fortsætte med at vinde."