Straf til Verstappen.

Max Verstappen har fået straf point for at overse blåt flag.

Ungarns GP 2015 . Copyright Red Bull Photofiles

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 29/11 2015 klokken 17:11

Under dagens Grand Prix i Abu Dhabi overså Max Verstappen angiveligt et blåt flag mod løbets slutning, en fejl der nu koster ham strafpoint på hans superlicens. Den unge hollænder er nemlig blevet tildelt to strafpoint for forseelsen.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Photofiles


Udover de to straf point bliver Verstappen også tildelt en 20 sekunders straf, samt endnu en pointstraf på 1 point grundet episoden med Button, som Verstappen fik en fem sekunders straf for under løbet.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Photofiles


Det betyder at Max Verstappen alt i alt bliver tildelt 3 strafpoint til sin superlicens, hvilket bringer ham op på 8 strafpoint inden for de sidste 12 måneder. Får en kører 12 strafpoint inden for 12 måneder kan han ende med at blive udelukket fra et eller flere løb.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Abu Dhabis GP: Løbsresumé. Rosberg vinder igen Abu Dhabis GP: Dagen Derpå »