Abu Dhabis GP: Løbsresumé. Rosberg vinder igen

Nico Rosberg vinder årets sidste Formel 1 Grand Prix, foran Lewis Hamilton og Kimi Raikkonen.

Mexicos GP 2015 . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 29/11 2015 klokken 16:11

Så er sæsonens sidste Grand Prix kørt, hvilket betyder at 2015 sæsonen nu er definitivt ovre. Inden vi kom så langt skulle Formel 1 feltet dog lige igennem 55 hårde omgange, på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi.

Nico Rosberg foran Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG


Løbet startede med Nico Rosberg på pole position foran sin holdkammerart Lewis Hamilton. Da starten gik kom Rosberg godt fra start mens Hamilton ikke fik den bedste start, han tabte dog ikke nogle placeringer. Længere nede i feltet var der dog drama da Fernando Alonso bremsede for sent og kørte direkte ind i Pastor Maldonado, et uheld som betød at Alonso fik en straf mens Maldonado måtte udgå af løbet.

Pastor Maldonado
Copyright Lotus F1


Sebastian Vettel der startede som nummer 15 fik en god start på soft dækket, hvilket betød at tyskeren hurtigt fik kæmpet sig op i top fem efterhånden som resten af toppen havde taget deres første pitstop. Vettel tabte selvfølgelig lidt placeringer når han selv skulle i pit, men dog ikke flere end at han hurtigt var tilbage i toppen igen.

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media


Nico Rosberg havde trukket en del fra i starten, men efter første pitstop runde begyndte Lewis Hamilton at hente ind på sin tyske holdkammerart. Hamilton hentede så meget ind på Rosberg, at der var under et sekund mellem dem da Rosberg gik i pit for anden gang. Hamilton blev på banen nogle omgange ekstra, men ikke nok omgange til at Mercedes mente han kunne komme på super soft dækket til sidst. Det betød at da Hamilton havde været i pit var Rosberg solidt i front med omkring 12 sekunder.

Nico Rosberg foran Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG


Lewis Hamilton fik dog hentet en del ind til sidst i løbet og i momenter hentede han nok til at han kunne true Rosberg, men helt tæt på kom han dog aldrig. Bag de to Mercedes racere Kimi Raikkonen og finnens tredjeplads i dagens Grand Prix giver ham fjerdepladsen i kørermesterskabet, hvilket er et flot resultat. Raikkonens holdkammerart Sebastian Vettel sluttede i øvrigt på en flot fjerdeplads efter at være startet som nummer 15.

Kimi Raikkonen
Copyright Ferrari Media


Kimi Raikkonens nærmeste konkurrent i forhold til fjerdepladsen var Valtteri Bottas og han havde et rigtig skidt løb. Bottas tabte mange placeringer i starten, men fik styr på det igen efter nogle omgange så det gik nogenlunde ind til første pitstop runde. Under den første pitstop runde valgte Williams nemlig at lade Bottas køre ud for tidligt så han ramte Jenson Button. Så måtte Bottas i pit endnu en gang for at få skiftet bilens næse.

Valtteri Bottas
Copyright Williams F1 Team


Af andre episoder kan det nævnes at Max Verstappen blev tildelt en 5 sekunders tids straf til sidst i løbet. Den straf fik den unge hollænder forbi han pressede Jenson Button ud i et sving. Verstappen var dog ikke enig i straffen, da han mente det var Button der skubbede ham af banen. Senere skulle Verstappen have overset et blå flag, så måske får Verstappen en straf mere.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Straf til Grosjean Straf til Verstappen. »