Magnussen skal teste for Mercedes

Siden testdagen hos Porsche for ca. tre uger siden, hvor Kevin Magnussen prøvede kræfter med fabrikkens LMP1 og Le Mans-vinderbil, har der været stille omkring danskeren, men nu sætter han sig i sædet hos Mercedes, hvor han skal teste.

Kevin Magnussen . Copyright McLaren Media

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 27/11 2015 klokken 11:11

Bortset fra en enkelt test i Porsche 919 Hybrid, årets Le Mans-vinder, har Kevin Magnussens kalender ikke just været overbooket, men nu kan danskeren lægge en ny aftale ind, idet den tidligere Formel 1-kører nu skal teste for Mercedes.

Magnussen skal dog ikke teste i Mercedes’ Formel 1-racer men derimod i fabrikkens DTM-racer, der kører i det tyske standardvognsmesterskab af samme navn. Det skriver BT i dag.

Kevin Magnussens Porsche 919 Hybrid test i Barcelona
Copyright Porsche Motorsport


”Kevin Magnussen er en af flere unge kørere, vi giver en test i næste uge på Jerez-banen,” siger Mercedes' motorsportschef Toto Wolff ifølge avisen.

”Vi giver Kevin mulighed for at prøve vores DTM-bil, men der er ingen konkrete planer for 2016,” understreger Wolff.

De andre kørere, Toto Wolff nævner, er en ligeledes tidligere Formel 1-kører, hollænderen Giedo van der Garde, Formel Renault 3.5-køreren Jazeman Jaafar samt Formel 3-køreren Jake Dennis.

Kevin Magnussen
Copyright Porsche Motorsport


'Æblet falder sjældent langt fra stammen' siger det gamle ordsprog, og det må også siges at passe her. Således følger Kevin lige i faderen, Jan Magnussens, fodspor, idet denne ligeledes kørte for Mercedes i den tyske sportsvognsserie i 1995-96, hvor han som bedste resultat hentede en anden- og en førsteplads henholdsvis.

Det store spørgsmål er nu, om Don Panoz går på lageret, støver en af sine gamle herligt buldrende racere af og tilbyder Kevin et sæde.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« FIA: Kørerne bliver straffet omgående Abu Dhabis GP: 1. frie træning. Hamilton med bedst »