Mexico bliver mere spændende næste år

Mexicos grand prix 2015 er ikke et løb, der kommer til at gå over i historiebøgerne som et af Formel 1’s bedste løb. Fremtiden bliver dog bedre, for tidspres gjorde, at banen ikke var optimal til premiereløbet i år.

Mexicos GP 2015 . Copyright Pirelli Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 8/11 2015 klokken 11:11

Hermann Tilke, F1’s hofdesigner, var meget imponereret over, hvad han så i Mexico, og han forventede at få mere kritik for banen, end han reelt fik. Løbet var organisatorisk en succes, sportsligt også en succes, men underholdningsmæssigt lidt mindre.

Starten på Mexicos GP
Copyright Ferrari Media


Det fortalte Hermann Tilke til ’Auto Motor und Sport’. På spørgsmålet om, hvorvidt han havde forventet den reaktion på løbet i Mexico, svarede han:

”Ikke i det omfang – Jeg forventede en del mere kritik.”

”Men bortset fra det faktum, at asfalten var noget glat, så var der ikke rigtig noget.”

Det var dog tidspres med at få banen færdig til tiden, der gjorde, at banen var så glat.

”Tiden var det vigtigste her. Asfalten blev lagt kun tre uger før, og måtte repareres flere steder ugen efter, da den ellers ville være brudt op.”

Vindernes Parc Ferme i Mexico
Copyright Mercedes AMG


Placeringen af sejrspodiet var heller ikke planlagt på forhånd. At den blev afviklet i ’Baseball Stadion’-sektionen var et valg Formula One Management foreslog.

”Det var rent faktisk ikke planlagt i begyndelsen. Det var ikke vores ide – Den kom fra FOM.”

Pirelli var dog medvirkende til et nogenlunde statisk løb.

”Vi så, at det var muligt at overhale, men man er også nødt til at indrømme, at det ikke var det mest spændende løb.”

”Pirelli havde helt sikkert taget et meget konservativt valg af dæk, men som vi så i Rusland, kan det første løb godt være knapt så spændende, mens det året efter kan være meget bedre.”

”Lad os se om et par år, jeg er sikker på, at det vil være det samme i Mexico.”

Find Nico
Copyright Mercedes AMG


Løbsvinder Nico Rosberg udtalte:

”Det er normalt, at det på en ny bane tager lidt tid, fordi asfalten er så glat. Det er denne samme historie, vi har set på de fleste nye baner på det seneste.”

”Det er en af de udfordringer vi har, men det er en god bane. De har gjort et godt arbejde med den, så jeg mener hele løbet var en utrolig succes for F1.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Massas råd til Nico: Forlad Mercedes Økonomisk nedtur for McLaren »