Fernando Alonso er blevet straffet med en to sekunders tidsstraf i hver af de tre kvalifikationer i morgen. Straffen skyldes at Renaultpiloten havde en hændelse med Robert Doornbos samt for at overhale under gult flag
Løbskommisærerne konkluderede at Fernando Alonsos handlinger over for Doornbos var ”unødvendige, uacceptable og farlige”, og belsuttede at straffe ham med 1 sekunder i alle tre kvalifikationssessioner. Han fik den samme straf for at overhale imens der var gult flag.
Robert Doornbos har været involveret i en hændelse med Fernando Alonso. Her ses Robert tidligere i dag
Denne straf kan få afgørende betydning i verdensmeterskabet, idet en straf på 2 sekunder betyder, at det sågar bliver svært for Fernando Alonso at komme i den sidste af de tre kvalifikationener, og under alle omstændigheder er det urealistisk, at tro at han klarer den op i top otte.
Da det er ekstremt svært at overholde på Hungaring, kan man derfor roligt regne med at ens løbsresulat ikke bliver meget bedre end kvalifikationsresultatet, og det må nu forudses at Fernando Alonso kommer hjem fra Ungarn med et rundt nul.
Skulle Michael Schumacher vinde løbet vil Fernando Alonsos forspring dermed skrumpe ind til et enkelt point.
Christijan Albers har desuden skiftet sin motor og må imødese en straf på 10 placeringer.
Opdatering:
Der er nu kommet flere detaljer frem om, hvad der skete mellem Doornbos og Alonso. I fredagens anden træning overhalede Alonso på vej ned ad langsiden mens han gestikulerede med hånden og drejede over mod Doornbos. Da han efterfølgende drejer ind i Sving 1, bremsede han op i en "usædvanlig og uventet grad, hvorved Doornbos blev nød til undvige" (citat fra grandprix.com).
Selv udtaler Alonso sig undrende:
"Jeg kan ikke forstå, hvorfor de har reageret på den måde. Dette er ting, som sker i hver omgang af de frie træninger."
Havde det været i Tyskland på Hockenheimring, at Alonso havde fået straffen, så ville det have betydet, at han i den første kvalifikationsrunde ville have havnet på 19. pladsen efter Takuma Sato og dermed have stået i en næsten lige så svær situation, som Michael Schumacher havnede i i Monaco, da han fik sine resultater i kvalifikationen strøget og dermed måtte starte bagerst.