Japans GP - Løbsresumé: Dominerende sejr

Mercedes var tilbage i front, og Red Bull blev forfulgt af uheld. Her er resuméet af dagens løb.

Billeder fra Japan 2015 . Copyright Mercedes AMG

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 27/9 2015 klokken 08:09

Rosberg havde hele formiddagen i Japan haft problemer med smerter og hovedpine - Han lykkedes næsten i at tage starten, men der gik ikke længe før, han var sunket til P4.

Massa får under starten kørt op bag i Ricciardo og senere klemt Pérez, som bliver ramt af Sainz og må en tur ud på gruset.

Massa og Ricciardo punkterede, og alle 3 kom kravlende tilbage til pitten på første omgang. Her skulle det vise sig, de fandt det komfortabelt, for på intet tidspunkt kom de meget videre end bagenden af feltet.

Daniel og Daniil var klar til kamp, men havde ikke heldet
Copyright Red Bull Photofiles


På 8. omgang skældte Alonso sin løbsingeniør ud: "Det er som at køre på is. De overhaler mig på lige strækninger som GP2. Det er pinligt, meget pinligt."

Kampene var mange, flere af dem afsluttet af DRS.

På 10. omgang gik Alonso i pit som løbets første planlagte pitstop, medens Hamilton førte 5 sekunder over Vettel. Allerede på dette tidspunkt var Rosberg tvunget til at spare på sin motor, da han var begyndt at ødelægge den af for høje temperaturer.

Hamilton førte selvfølgelig stadig efter hans første pitstop, men på en anden strategi end Vettel og Rosberg, der havde valgt det hårde dæk.

Daniil Kvyat's følelser i dag
Copyright Red Bull Photofiles


Kvyat havde fået meddelelser om problemer med bilens holdbarhed, og måtte kæmpe sig frem uden brug af den såkaldte overhalingsknap.

Alligevel præsterer han at holde Verstappen bag sig og holde sin 11. plads på flere omgange, indtil han går i pit. Senere får russeren også problemer med bremserne.

22 omgange inde, Räikkönen hentede 1 sekund per omgang på sin landsmand i kampen om P4, men der skulle gå indtil 2. pitrunde og omgang 30 før det lykkedes med en overhaling.

Løbets småkampe skulle findes uden for pointene. Som perspektiv havde Hamilton taget halvdelen af feltet med en omgang på omgang 40.

Sergio Perez har ikke haft den bedste weekend
Copyright Sahara Force India


Omgang 44 var der bemærkelsesværdig kamp mellem Ericsson og Pérez for P12. Ericsson lå forrest, men så ud til at skifte linje mere end tilladt i sin kamp for at forsvare positionen. Intet blev dog meldt fra stewards.

Der skulle gå 6 omgange før Pérez endelig kom forbi, lige inden start-mål og DRS, men heldigvis for ham fik Ericsson travlt med at forsvare sig mod de to Red Bulls, der lå klar til angreb.

Næstsidste omgang var slut for Nasr, han kørte i pit og steg ud - hvorfor vides ikke. Omgangen efter sluttede Hamilton med sejren, 18 sekunder foran Rosberg. Derved et løb med et par OK kampe, men aldrig nogen rigtig spænding.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 2. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T28:06.508 2 25
2. 1. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T28:25.472 2 18
3. 4. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1T28:27.358 2 15
4. 6. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1T28:40.276 2 12
5. 3. Valtteri Bottas Williams Racing
P
1T28:43.254 2 10
11. 13. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
52 omg. 2 0
13. 10. Daniil Kvyat Oracle Red Bull Racing
P
52 omg. 3 0
15. 7. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
P
52 omg. 2 0
16. 15. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
52 omg. 2 0
17. 5. Felipe Massa Williams Racing
P
51 omg. 3 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Japans GP: Løbet live. LH tilbage på toppen Japans GP: Hot or Not »