Femte dækblanding afhænger af omkostninger

Pirelli vil gerne indføre en femte dækblanding til næste års sæson, hvor holdene får frit valg blandt dæktyperne. Ultra soft eller super super soft, som dækket kaldes, vil dog kræve en test før Pirelli vil indføre det.

Englands GP 2015 . Copyright Pirelli

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 24/9 2015 klokken 14:09

En test, som skulle komme efter sæsonafslutningen på Yas Marina Circuit, men der er lige en vigtig detalje: Hvem skal betale for testen?

Force Indias team manager, Andy Stevenson, er dog ikke interesseret i at betale for udviklingen af en ny dæktype. Til tyske ’Auto Motor und Sport’ siger han:

”Vi betaler for vores dæk, så hvorfor skal vi også betale for Pirellis udviklingsomkostninger?”

Hvis der ikke kommer en dæktest, så siger rygterne, at Pirelli ikke vil introducere den ekstra dæktype, selv om flere hold har forespurgt den.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sergio Perez bekræftet Japans GP: 1. frie træning. Sainz hurtigst »