Hamilton: Manglende fart en gåde

Lewis Hamilton kunne have tangeret Ayrton Sennas rekord med 7 pole positions i streg, men noget fungerede ikke optimalt på begge Mercedes-biler, og årsagen er lidt af en gåde for teamet.

Bahrains GP 2015 . Copyright Mercedes AMG GP

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 19/9 2015 klokken 18:09

Lewis Hamilton var forbløffet over Mercedes' manglende fart efter kvalifikationen til Singapores Grand Prix i eftermiddag. Verdensmesteren kom ellers til bystaten med 7 pole positions i streg og dermed blot en enkelt fra Ayrton Senna rekord sat i perioden 1988-1989.

Og årsagen?

"Dækkene. Jeg ved ikke hvad vi har gjort galt, men stort tillykke til gutterne oppe foran," lød det fra Hamilton efter kvalifikationen.

"For at være helt ærlig, så er det faktisk ret spændende, at vi har denne kamp. Det er første gang, at vi er gået ind i kvalifikationen og trukket mere ud af bilen, end vi faktisk kunne, og derfor lavede vi nogle fejl."

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG


"Det var virkelig udfordrende. De dæk... af en eller anden årsag kunne vi ikke få dem til at fungere. Vi kørte dem ligeså hårdt som de andre, og når du havde gennemført en omgang, troede du, at du havde okay greb, blot for at konstarere, at de andre var længere fremme. Det er virkelig besynderligt."

Hamilton forventer ikke, at Mercedes finder en trylleformular inden løbet i morgen.

"Målet er at vinde løbet, men overhaling er virkelig svært her. De andre, specielt Red Bull, var meget hurtige på de lange stræk."

"Vi vil selvfølgelig kæmpe så hårdt vi kan, men jeg tvivler på, at vi kan finde noget fra nu og til i morgen," sluttede Hamilton.

Kvalifikationsresultatet betyder, at Sebastian Vettel ikke kun har fri udsigt på første parket i sin Ferrari, men tyskeren kan også vinde sin 41 sejr og dermed matche Sennas hidtidige rekord.

Daniel Ricciardo, Red Bull, starter på P2 og Räikkönen i Ferrari på P3.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Singapores GP: Kvalifikationen live. Vettel napper Vettel og Ricciardo troede at Mercedes bluffede »