Søndag den 6. august 2006 fylder Kimi Räikkönen rundt. Da kører den unge finne sit Grand Prix nummer 100. Bortset fra 2001 har Kimi Räikkönen kørt for McLaren-Mercedes i hele sin Formel 1 karriere.
Den unge finne kom til McLaren i 2002, hvor han afløste Mika Hakkinen og man må sige, at han har gjort det godt i sine fem år hos McLaren. Den første sejr kom næsten i Frankrig 2002, men en oliepøl fra en Toyota motor sendte Kimi af banen og lod Michael Schumacher overhale ham på banen.
Kimi Raikkonen stod øverst på podiet, Ungarn 2005
Første McLaren sejr kom i Malaysias Grand Prix 2003. Selv om det ikke er blevet til rigtig mange sejre for McLaren, så har Kimi Räikkönen altid været en faktor man har måtte regne med i løbene, og sejren på Spa-Francorchamps var ekstra sød for Kimi Räikkönen, da det var næsten 18 måneder siden den første sejr.
I år er Kimi Räikkönen og McLaren på vej tilbage til fronten af Formel 1 efter flot kørsel i det tyske Grand Prix på Hockenheimring. Løbet på Hungaroring markerer også årsdagen for McLarens samarbejde med Johnny Walker.