Flere rygter har i denne sæson sendt Nico Hülkenberg til Ferrari, hvor han kunne blive holdkammerat med Sebastian Vettel. Om det sker, ved vi endnu ikke, men de to tyskere får i hvert fald lov til at lege holdkammerater for en kort bemærkning.
Team Tyskland fra R.O.C. 2011.
Copyright ROC
Vettel og Hülkenberg skal nemlig køre sammen på det tyske hold til årets Race of Champions i London. Vettel har deltaget mange gange før, mens Nico Hülkenberg er debutant.
"Jeg har haft en god sæson indtil videre, så jeg glæder mig til min Race of Champions debut. Det er en stor ære for mig, og jeg tror, det bliver sjovt at være holdkammerat med Sebastian," siger Hülkenberg.
Nico Hulkenberg på podiet i Le Mans
Copyright Porsche Motorsport
Vettel ser også frem til at skulle danne par med Hülkenberg til Race of Champions.
"Jeg har stor respekt for det, Nico gjorde på Le Mans. At vinde det løb i hans første forsøg er meget imponerende," siger Vettel.
Billede af Sebastian Vettel og Michael Schumacher, da de vandt ROC nations cup i 2011
Copyright ROC
Årets Race of Champions bliver kørt den 20. og 21. november på det olympiske stadion i London. Sebastian Vettel har vundet Race of Champions nations cup hele seks gange fra 2007 til 2012. Alle sejrene blev vundet i selskab med Michael Schumacher, så det er noget af en prominent herre, Nico Hülkenberg erstatter.
BMF1's samarbejdspartner Rapido Travel arrangerer iøvrigt rejser til årets Race of Champions i London, og det betyder, at du kan opnå en fordelagtig rabat på en tur til den engelske hovedstad, hvor shopping kan kombineres med race.
Læs mere på www.rapidotravel.dk