Haas: Ved ikke om Hulken er fri

Nico Hülkenberg er et af de navne, der står øverst på ønskelisten hos Haas F1. Men er Hulken ledig på markedet?

Haas F1 . Copyright Haas F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 4/8 2015 klokken 08:08

Den amerikanske teamejer Gene Haas er for alvor ved at kigge efter sine kørere til teamets entre i 2016. Haas F1 er blevet sat i forbindelse med Jean Eric Vergne, Esteban Gutierrez og ikke mindst deres egen første prioritet, Nico Hülkenberg.

Nico Hulkenberg
Copyright Sahara Force India


Men nu erkender Gene Haas dog, at han ikke ved, om Nico Hülkenberg rent faktisk er fri på markedet.

"Jeg ved faktisk ikke om, Nico er ledig eller ej. Han gør det ret godt hos Force India. Han havde godt nok ikke den bedste weekend i Ungarn, men det virker til, at der er stor interesse for ham. Derfor ved jeg ikke rigtig, om vi har en chance for at hente ham," siger Haas.

Nico Hulkenberg på podiet i Le Mans
Copyright Porsche Motorsport


Det bliver spændende at se, om det amerikanske team kan lokke Le Mans vinderen over til dem. Skulle det ikke lykkedes, må Haas på jagt efter en anden kører på den nuværende grid. Teamets mål er nemlig stadigvæk at hente en kører, som kører i feltet i år.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sauber med Renault motor? Red Bull det største brand »