Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/7 2006 klokken 09:07
”Toyota lader til virkelig at have fået styr på tingene, hvilket kan være med til at gøre det svære for os,” udtalte Symonds i et interview op til Tysklands Grand Prix.
Symonds forventer, at Toyota kan gå hen og få deres første sejr i år, selvom de kom meget skidt fra start.
Den nyfundne form hos den japanske bilproducent, kan også gå hen og hjælpe Ferrari i kampen om mesterskabet, selvom Symonds ikke nævner det som hans største bekymring.
”Som jeg ser udviklingen i Formel 1 lige nu, er der meget der tyder på, at der vil være hele fire hold, der kan vinde løb,” kom det fra Symonds. ”Ud over os selv, er det Ferrari, McLaren og nu også Toyota.”
”Vi bliver nødt til også at holde øje med dem, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at sikre os titlen endnu engang,” sluttede Pat Symonds, det trods alt, ser Renault som den mest sandsynlige vinder på søndag.