Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/7 2006 klokken 10:07
Ifølge den tidligere tre dobbelte verdensmester Niki Lauda, er der meget der taler for, at Alonso har et smuthul i sin kontrakt, der giver ham mulighed for at slippe ud af sin annoncerede aftale med McLaren, hvis holdet ikke lever op til visse krav.
Man kan ikke ligefrem påstå, at der er meget der tyder på, at McLaren har fået styr på deres stabilitet i år, eller for den sags skyld, har vist sig hurtige nok til at vinde løb, når stabiliteten har været der. Men om det er nok til, at Fernando Alonso kan slippe ud af sin aftale med Ron Dennis, er uvist.
Fernando Alonso selv, tager det hele med ophøjet ro og udtaler, at hele rygtet kommer fra den franske presse, der angiveligt ønsker at han bliver hos det franske hold.
”Jeg har en kontrakt med McLaren, som jeg har til sinde at overholde, mere er der ikke til det,” udtalte Alonso kort, da han blev spurgt ind til rygterne, af den italienske presse.
Om det så betyder, at han agter at kører for McLaren i 2007, er afhængigt at hvad der står i hans kontrakt.