Mick Schumacher vandt en afdeling i sit første F4-løb i Tyskland. Det gav opmærksomhed, men primært fordi han er søn af Michael Schumacher, så det var vel forventet, at han ville vinde før eller siden.
Carlos Sainz, som indtil i år brugte Junior, fortæller i et interview med franske ’L’Equipe’, hvad det har betydet for hans vej til Formel 1 at have en berømt far.
”Sandheden er, at det straffede mig.”
Carlos Sainz
Copyright Getty Images/Scuderia Toro Rosso
”På banen drømte alle mine konkurrenter om at slå Carlos Sainzs søn. Jeg forestiller mig, at det er det samme for Schumachers søn nu.”
”Det er svære betingelser for ham, fordi han stadig kun er et barn. Men til sidst var det en god ting for mig, fordi det gjorde mig stærkere.”
Carlos' far var tidligere ralyverdensmester, Maxs far er tidligere F1-kører uden de store resultater.
Copyright Getty Images/Toro Rosso
Efternavnet hjalp helt sikkert Carlos til at blive en del af Red Bull Juniorprogrammet, men samtidig har han skullet overpræstere, hvilket han ikke altid har kunnet, og det har flere gange betydet, at hans forbliven hos Red Bull Junior har været en kamp.
Først blev han overgået af Daniil Kvyat i GP3, og det havde nok set sort ud for ham, hvis han ikke havde vundet Formel Renault 3.5-titlen sidste år.