Der skal store ændringer til

Alain Prost mener, at Formel 1 er nødt til at ændre på en del, hvis de stadigvæk vil være motorsportens kongeklasse om 10 år.

Alain Prost kører sin Renault fra 1983 . Copyright Renault Sport

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 14/5 2015 klokken 10:05

Den tidligere Formel 1 verdensmester og teamejer, Alain Prost, mener, at Formel 1 kan blive nødt til at lave en masse ændringer, hvis det stadigvæk skal være en attraktiv serie.

Alain Prost McLaren TAG MP4/2 1984.
Copyright Robert E Murphy Jr


Prost mener, at man fra Formel 1s side skal ind og se på, hvor man vil være om 10 år. For sådan som det ser ud nu, tager man tingene få år af gangen, og man er ikke villig til at ændre på ret mange ting af gangen.

”De (F1) vil altid kun ændre én ting af gangen, men hvis der er noget, der ikke virker, som det skal, så er det måske hele konceptet, den er gal med. Det er mange små ting, der er problemet: Tekniske regler, pengeproblemer hos de små teams osv. Det er ting, man bliver nødt til at gøre noget ved, hvis man vil være her om 10 år,” udtaler Prost.

Formula E løbet i Long Beach - Long Beach ePrix
Copyright FIA Images


Prost fortsætter med at perspektivere til Formula E. Prost er selv teamejer i Formula E, og hans egen søn Nicolas er kører i serien.

”Det er noget andet med Formula E. Der er vi ved at skabe noget. Formel 1 er etableret, og de er så etablerede, at ingen vil ændre det. Det er et problem,” udtaler Prost.

Formula E løbet i Long Beach - Long Beach ePrix
Copyright FIA Images


Selvom dette kan virke som et angreb på Formel 1, fra en der er aktiv i Formula E, som gerne vil konkurrere med Formel 1 i fremtiden, så må man jo sige, at Alain Prost har nogle gode pointer. Der er ting ved det tekniske reglement, der gør Formel 1 mindre attraktivt. Et oplagt eksempel er reglerne om kun at måtte benytte fire motorer; en regel, der kan få Red Bull til at trække sig fra Formel 1. Og økonomien er også for høj, kan man høre på de små teams. Så noget skal der ske. Om det sker, det er jo så lige det.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ricciardo overvejer fremtiden Ecclestone og Todt mod F1 holdene »