Ricciardo overvejer fremtiden

Daniel Ricciardos kontrakt med Red Bull Racing slutter efter denne sæson. Indtil videre er der ikke skrevet en ny kontrakt, og det bliver der måske heller ikke. Daniel er ikke i Formel 1 for at kæmpe om syvendepladsen.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/5 2015 klokken 09:05

Daniel Ricciardo har endnu ikke en kontrakt for 2016. Det sagde han i Barcelona, og de seriøse forhandlinger starter nok først om et par måneder.

Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Photofiles


Overfor italianske ’Sky Italia’ sagde Red Bull-køreren:

”Vi taler om det, men det afhænger af, hvordan tingene går i år.”

”Det er sikkert, at hverken jeg eller holdet er her for at kæmpe om syvendepladsen.”

Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Photofiles


”Vi får se, hvad der sker over de næste par måneder, og vi arbejder hårdt på, at vi får en bedre performance.”

Rygterne om, at enten Audi eller VW Group vil overtage holdet i 2017, kan måske få australieren til at blive hos de tidligere verdensmestre.