De afgørende øjeblikke mellem Hamilton og Verstappen i 2021 - del 2

BMF1-redaktionen kigger tilbage på en dramatisk titelkamp mellem de to kamphaner Hamilton og Verstappen.

Verstappen foran Hamilton under den dramatiske første omgang. Englands GP 2021 . Copyright Mercedes AMG

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 30/12 2021 klokken 20:12

Monaco

Charles Leclerc tog pole position på hjemmebanen. Desværre for Ferrari-køreren crashede han på sin sidste kvalifikationsomgang. Det endte med at fratage Leclerc muligheden for at deltage i søndagens løb, hvor han havde en stor chance for at vinde løbet.

Det forfremmede Verstappen til pole position. I løbet så hollænderen sig ikke tilbage, og Red Bull-køreren vandt stensikkert foran Sainz og Norris.

Hamilton derimod havde en skrækkelig weekend i fyrstendømmet, hvor han havde svært ved at få temperatur i dækkene. Som resultat af det kvalificerede den syvdobbelte verdensmester sig på en skuffende syvendeplads.

I løbet blev det ikke meget bedre for briten, hvor han igen sluttede på syvendepladsen efter et mislykket undercut, hvor han blandt andet tabte to placeringer til Perez og Vettel.

Hamilton gik ind til løbet i Monaco med en 14-pointsføring, men det forspring var forsvundet efter løbet, hvor Verstappen havde indhentet 18 point.

Hamiltons katastrofale weekend i Monaco endte med at få store konsekvenser i sidste ende.

Verstappen: 105 point
Hamilton: 101 point

Max Verstappen vinder Monacos Grand Prix 2021: PodietMax Verstappen vinder Monacos Grand Prix 2021: Podiet
Copyright Red Bull Contentpool


Baku

Aserbajdsjans Grand Prix 2021. Max Verstappen klar i racerenAserbajdsjans Grand Prix 2021. Max Verstappen klar i raceren
Copyright Red Bull Contentpool


Mercedes havde store problemer under træningerne, men Hamilton formåede alligevel at kvalificere sig på andenpladsen foran Verstappen, som sluttede på tredjepladsen i kvalifikationen.

Hamilton tog dog hurtigt føringen fra Leclerc, (som tog pole) men der gik ikke længe før, at Verstappen også havde overhalet Ferrari-køreren.

På omgang 12 gik Hamilton i pit og Red Bull reagerede omgangen efter med Verstappen. Red Bulls overcut lykkedes og det sendte Verstappen på kurs mod sejren.

Det blev endnu værre for Hamilton, da Perez også fik overcuttet briten. Mercedes-køreren lignede lige pludselig en mand på vej mod tredjepladsen.

På omgang 46 fik Verstappen en punktering, der sendte hollænderen ud af ræset med fem omgange tilbage.

Det medbragte det røde flag og løbet skulle derfor genstartes. Perez startede forrest foran Hamilton. Mercedes-køreren fik en bedre start end Perez, men på vej mod sving 1 fik Hamilton trykket på knappen, der hedder ‘magic button’, som har til formål at varme fordækkene, men som samtidig skubber ‘brake bias’ fremad, som betyder at bagbremserne reelt ikke virker.

Som resultat af det gennemførte den syvdobbelte verdensmester ikke svinget og endte derfor på sidstepladsen.

Det var et afgørende løb for Hamilton, hvor han havde muligheden for at hente 18-25 point på Verstappen. Hvis begge kørere havde gennemført løbet ville Verstappen derimod have trukket 10 point fra englænderen.

Frankrig

Frankrigs Grand Prix 2021. Max Verstappen på pole positionFrankrigs Grand Prix 2021. Max Verstappen på pole position
Copyright Red Bull Contentpool


Verstappen tog pole position, men hollænderen mistede hurtigt føringen ind til sving 1, hvor han tabte bagenden af raceren og som resultat kørte Red Bull-køreren af banen. Det gav Hamilton føringen og Verstappen måtte derfor nøjes med at køre tilbage på banen på andenpladsen.

Hamilton udbyggede derefter en føring på 3 sekunder ned til Verstappen, men på omgang 18 trækker Red Bull hollænderen ind til sit første pitstop. Red Bulls undercut lykkedes og derfor overtog Verstappen føringen fra Hamilton.

Verstappen fik afstanden op til 3,5 sekunder inden Red Bull noget overraskende valgte at pitte hollænderen endnu en gang.

Verstappen havde derefter 18 sekunder han skulle hente på Hamilton med sine nye medium-dæk. Hollænderen røg helt ned på fjerdepladsen, men kom nemt forbi både Perez og Bottas.

På næstsidste omgang overhalede Verstappen Mercedes-køreren på overbevisende manér og sikrede sig dermed sin første løbssejr i Frankrig.

Det var et 50/50 løb, som kunne have gået begge veje, men Red Bulls pitmur vandt kampen over Mercedes’. Red Bull kopierede Mercedes’ strategi fra det spanske grand prix, hvor Hamilton vandt på en lignede måde, som Verstappen gjorde det i Frankrig.

Østrig (Løb 2)

Steiermarks Grand Prix 2021. Lewis Hamilton hilser på Max Verstappen efter kval. Max tog pole positionSteiermarks Grand Prix 2021. Lewis Hamilton hilser på Max Verstappen efter kval. Max tog pole position
Copyright Mercedes AMG


Verstappen vandt ugen forinden i Østrig og succesen fortsatte for den unge hollænder i uge 2 på Red Bulls hjemmebane.

Dog så løbet lidt mere sort ud for titelkonkurrenten, Lewis Hamilton, som startede løbet fra fjerdepladsen.

Hamilton formåede dog at overhale Lando Norris på omgang 20, og det så ud som, at briten fik sikret sig en fornuftig pointhøst efter den skuffende kvalifikation.

Desværre for den syvdobbelte verdensmester blev hans bil beskadiget på omgang 30, hvor briten havde ramt nogle hårde kerbs, som angiveligt ikke var en kørefejl. Det betød så, at han blev nødt til at lade Bottas passere. Norris fulgte trop efter Bottas og degraderede Hamilton til fjerdepladsen.

Hamilton mistede derfor seks vigtige point, som han kunne have fået for en andenplads kontra en fjerdeplads.

Silverstone

Englands Grand Prix 2021. Lewis Hamilton vinder trods kollision med Verstappen og 10s strafEnglands Grand Prix 2021. Lewis Hamilton vinder trods kollision med Verstappen og 10s straf
Copyright Mercedes AMG


Verstappen havde vundet tre løb på stribe, men det satte Hamilton en stopper for på hjemmebanen i England på kontroversiel vis.

For første gang i Formel 1-s historie var der en udover en normal kvalifikation også en sprintkvalifikation.

Hjemmebanehelten startede weekenden på perfekt vis, da han tog den foreløbige pole position til lørdagens sprintkvalifikation.

Verstappen svarede dog tilbage med at tage starten til sprintkvalifikationen, og dermed sikrede han sig pole position til løbet om søndagen. Udover det scorede hollænderen tre point for at starte forrest.

De røde lys slukkede og Hamilton fik en super start, men Verstappen holdte lige akkurat føringen efter første sving.

Hamilton forsøgte at overhale Verstappen ind til sving seks, men Red Bull-køreren forsvarede sin føring.

Englænderen fik dog en fremragende udgang af sving syv og prøvede at sætte overhalingen ind i sving otte.

De var side om side, men Hamilton misser skæringspunktet ind til svinget og understyrer direkte ind i Verstappen, som udgår med et kæmpe crash.

Det røde flag blev viftet som resultat af ulykken og løbet skulle genstartes, men Hamilton modtog en 10-sekunders straf for kollisionen.

Mercedes-køreren formåede dog alligevel at vinde løbet og dermed hentede briten 25 point på sin hollandske konkurrent.

Efterfølgende gik bølgerne meget højt mellem Red Bull og Mercedes…

Efter løbet i Silverstone havde Verstappen en føring på otte point. Crashet kunne dog have haft store konsekvenser for hollænderens VM-drømme.

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« De afgørende øjeblikke mellem Hamilton og Verstapp BMF1’s Power Ranking for 2021-sæsonen »