Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/10 2017 klokken 09:10
Jenson Button, der blev reduceret til reservekører efter sidste sæson, for at gøre plads til Stoffel Vandoorne hos McLaren, ønsker at komme til at køre race igen.
Officielt er Button kun reserve i år, hvorefter McLaren skal tage en beslutning, om de vil beholde ham som reserve, sætte ham tilbage i en Formel 1 bil, eller slippe ham helt.
Button selv, tror ikke på at han kan komme tilbage til Formel 1, selvom Alonso endnu ikke har valgt at forlænge med McLaren.
På den baggrund er Jenson ikke i Japan, for at vise at han er klar til at komme tilbage til Formel 1, men for at se på nogle af de andre muligheder der er indenfor racing, herunder den japanske Super GT.
Button fortalte også til pressen i Japan, at han også vil være at finde i paddock i USA, hvor det er IMSA der er fokus på.
"Jeg er klar til at få en seriøs racing karriere igen," kom det fra ham. "Det er jeg ude for at søge."