Bernie er blevet erstattet

Formel 1 og Bernie Ecclestone har i mange år været to sider af samme sag, men nu er det slut.

Bernie Ecclestone . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 23/1 2017 klokken 21:01

Bernie Ecclestone har i mange år været den helt store chef, for det cirkus vi i dag kender som Formel 1. Bernies magt har delt vandene, fordi nogen har været glade for ham, mens andre har været lettere utilfredse med den nu 86-årige brite. Netop det faktum at mange har været utilfredse med ham har ført til, at mange har ønsket ham helt ud af Formel 1 og ønsket at han overgav magten til nogle andre, men hver eneste gang det har det været lige ved og næsten, fordi Bernie har ikke ville afgive magten, eller ikke før nu i hvert fald.

Chase Carey og Bernie Ecclestone
Copyright Telegraph


I dag har den nu tidligere Formel 1-chef offentliggjort at han er blevet erstattet, hvilket betyder at han ikke længere er den mest magtfulde mand i sporten. Den rolle er nu tilfaldet Chase Carey, der er en del af Liberty Media.

"Jeg er væk, jeg er simpelthen blevet erstattet i dag. Nu er det officielt, at jeg ikke længere er chef for dette firma, fordi det er Chase Carey. Min nye titel bliver en af de der amerikanske begreber, jeg bliver honorary president, men jeg ved endnu ikke hvad det kommer til at betyde," lyder det fra den 86-årige brite.

Bernie Ecclestone og Christian Horner.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Bernie Ecclestones Formel 1-karriere startede i 1958, da han deltog i to Formel 1-løb. Det lykkedes dog ikke briten at komme til start, så derfor må man sige, at en Formel 1-karriere som kører, ikke var den rigtige vej at gå. Sidenhen blev Ecclestone så en del af Brabham teamet, hvor han sammen med en del andre prominente navne fik lavet nogle rigtig flotte resultater og udfordret de gældende reglementer, som da man kom med den berømte Fan-Car. Efter alt dette blev Bernie Ecclestone så den øverste chef for Formel 1, en rolle han havde ind til i dag.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Regnvejrstest i Barcelona Kevin ”Vi bliver racerkørere igen!” »