Bahrains GP: Hot or Not

Hvem har fortjent en tommel op, og hvem må tage til takke med en tommel ned efter Bahrains Grand Prix? Det giver vi et bud på her.

Thumbs up fra Bottas . Copyright Mercedes

Af: Lea Petersen (lap@bmf1.dk) d. 17/4 2017 klokken 12:04

Dette er ikke en facitliste, men blot et udtryk for skribentens egne holdninger. I opfordres derfor til at komme med jeres egne Hot or Not-lister i kommentarfeltet nedenfor.

Som altid starter vi positivt med en HOT liste:

HOT var Valtteri Bottas, da han sikrede sig karrierens første pole-position. Han beviste, at han ikke bare er andenkører for Lewis Hamilton, og det var godt at se. For vi vil have mest mulig spænding om verdensmesterskabet i år, ikke sandt?

HOT var turen, som Sergio Perez tog op gennem feltet. 11 pladser avancerede han og sluttede som nr. 7 i løbet.

HOT var Safetycar-perioden. Hot var det naturligvis ikke, at Lance Stroll og Carlos Sainz jr. måtte udgå, men det ændrer ikke på, at det gav lidt ekstra spænding om løbets udfald.

Bottas efter at have sikret sin første pole position
Copyright Mercedes


Og nu til alle NOT’erne:

NOT again fristes jeg til at sige. Kevin var uheldig i kvalifikationen og om end endnu mere uheldig i løbet. Han startede fra P20 og sluttede løbet på niende omgang. Det var ikke nogle gode dage på kontoret.

NOT er og bliver McLaren-Honda i denne sæson. Hverken Stoffel Vandoorne eller Fernando Alonso nåede at se det ternede flag i Bahrain og dermed fik McLaren Honda (igen igen) ikke nogle point.

NOT var det, da Lewis Hamilton spærrede for Daniel Ricciardo på vej ind i pitten. Tsk-tsk-tsk Hamilton!
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevin: Jeg ved ikke hvad der gik galt Bahrains GP: Weekenden i billeder »