Apple overvejer Formel 1

Apple overvejer, ifølge magasinet Business F1, at købe tv-rettighederne til Formel 1 for et beløb i omegnen af 2 milliarder dollars.

F1 og FIA . Copyright FOM

Af: Andreas Hansen (ah@bmf1.dk) d. 2/10 2023 klokken 13:10

Apple har haft stor succes med at købe rettighederne til den amerikanske fodboldliga MLS. Det får nu techgiganten til at overveje et bud på tv-rettighederne til Formel 1, lyder det fra magasinet Business F1.

Ifølge magasinet overvejer Apple at sende et bud til Formel 1, som lyder på op mod 2 milliarder dollars om året. Det er omtrent dobbelt så meget, som Formel 1 i øjeblikket får for tv-rettighederne.

Apple vil desuden gå efter at have eksklusiv ret til at vise Formel 1-løbene efter fem år.

Med overtagelsen af fodbold-ligaen MLS i USA, så har Apple gjort sit indtog på sportsscenen. Apple har i deres egen app, AppleTV+, lavet en kanal, hvor man eksklusivt kan se kampene fra MLS. Det forventes, at det er samme måde, man vil gøre det på, såfremt de får rettighederne til Formel 1.

Hverken Apple eller Formel 1 selv har utalt sig omkring rygterne på nuværende tidspunkt.

OM SKRIBENTEN

Andreas fra BMF1 Andreas er studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Panikmøde hos Alpine FIA godkender Andretti Formula Racing LCC »