Aston Martin på vej mod Formel 1?

Aston Martins CEO Andy Palmer bekræfter, at det legendariske sportsvognsmærke er interesseret i at komme tilbage til Formel 1. Ifølge Palmer kan det blive allerede i 2021.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/7 2017 klokken 08:07

Hvis de rette omstændigheder er der, vil vi se endnu et legendarisk sportsvognsmærke i Formel 1 når årstallet bliver 2021.

Lidt langt ude i fremtiden, og så ikke.

Alle ved at det tager tid at bygge et Formel 1 hold op, hvilket Aston Martin angiveligt har har tænkt sig at gøre, så med en margin på kun 4 år, hvor mindst et af dem går med forhandling med FIA om de overhovedet vil stille et hold, passer en debut i 2021 faktisk rigtigt godt.

På nuværende tidspunkt er Aston Martin i Formel 1, som en del af Red Bull holdet, men det er mere Red Bull der hjælper Aston Martin, end at Aston Martin er teknisk partner med Red Bull.

Det nye samarbejde
Copyright Red Bull


Red Bull har haft stor indflydelse på den nye superbil fra Aston Martin, der kommer til at hedde Valkyrie.

Noget af det som Aston Martins CEO Andy Palmer ønsker, at der kommer styr på, inden de vil gå ind i formel 1, er økonomien omkring deltagelsen.

"Det vil være naturligt for os, at deltage i Formel 1, især efter vi har lanceret Valkyrie," kom det fra Palmer.

"Vores primære konkurent er Ferrari, hvorfor det vil være naturligt at konkurrere direkte med dem på Formel 1 banen."

"Men for et selskab som os, der lige er begyndt at generere et godt overskud, vil en udgift på 350-400 millioner $ være alt for meget," tilføjede han.

"Hvis det lykkes at sætte et loft på, hvad det koster at udvikle en motor, og her vil jeg understrege hvis, vil vi helt sikkert undersøge mulighederne nærmere," sluttede Aston Martin CEO Andy Palmer.

Det vil helt sikkert være lækkert at se Aston Martin i Formel 1.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevin: Ungarn er som at køre go-cart Grønt lys til Kubica »