Alonso tilmeldt Daytona 24-timersløbet i 2018

Fernando Alonso fortsætter sin jagt på de store trofæer. I 2018 er han tilmeldt Daytonas 24-timersløb, hvor han stiller til start i en Ligier racer for United Autosports.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/11 2017 klokken 09:11

Fernando Alonso ønsker at markere sig som en af de største i motorsport. Når det nu ikke bliver muligt at have flest Formel 1-mesterskaber, søger spanieren sejre i de andre store klasser, hvor han i 2017 prøvede kræfter med Indy 500.

Modsat Indy 500, vil der ikke være problemer med at passe Daytona løbet ind, da det bliver afviklet i januar måned, hvor Formel 1-sæsonen ikke er kommet i gang.

Alonso vil dele bil med et par hurtige herrer, Phil Hanson og Lando Norris.

Lando Norris, er i forvejen tilknyttet McLaren som udviklingskører og kørte i år i FIAs Europæiske Formula 3 Series, som han vandt i overlegen stil med to løb tilbage.

Phil Hanson er regerende Asian Le Mans Series LMP3-mester og har allerede erfaring med Ligier JS P217 raceren.

Fernando Alonso glæder sig til udfordringen, som han ser som endnu en chance for at køre et af de store legendariske amerikanske løb.

"Det bliver spændende at prøve en helt ny type bil igen. Jeg nød virkelig udfordringen med Indy 500, hvor jeg for første gang prøvede at køre på en ovalbane," kom det fra Alonso i pressemeddelelsen.

"Nu skal jeg prøve Daytona-løbet, og det bliver vildt spændende," sluttede han.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.