300 til Alonso

Når Fernando Alonso starter på søndag i Montreal, vil det være hans løbsstart nummer 300. Men han påstår hårdnakket, at han langt fra er mæt og at der mange flere sæsoner i ham.

Australiens Grand Prix 2018 . Copyright McLaren

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/6 2018 klokken 12:06

McLaren fejrede Alonsos løbsweekend nummer 300, ved at have lavet en lille film over hans lange karriere, samt en præsentere en bog, med samme emne.

Efterfølgende blev der afholdt et lille pressemøde, hvor Alonso blandt andet blev spurgt ind til, om det også markerede, at hans Formel 1 karriere nærmede sig slutningen.

”Jeg har indgået en flerårig aftale med McLaren, så jeg ser ikke mig selv stoppe lige foreløbig,” kom det som et svar fra Alonso.

Han mener ikke, at de 36 år han efterhånden har på bagen, er nogen hindring for ham, for at fortsætte nogle år endnu.

”Alle ønsker at komme til Formel 1, når de kører rundt i deres Gokarts som små. Når man er her, så er det det bedste sted at være og et sted man ikke vil væk fra,” kom det fra ham.

Han mente i øvrigt ikke, at han mistede fokus på Formel 1, ved at deltage i World Endurence mesterskabet.

”Formel 1 er lidt for forudsigeligt efter vi fik de nye turbo-motorer. Vi kører løb nummer 7 på søndag, ud af 21 i år. Men vi ved jo allerede hvordan de resterende 14 vil blive. Det er kedeligt!”

”Men jeg er glad for at kører i Formel 1 og ser ingen grund til at stoppe,” sluttede han.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ricciardo slipper måske for straf Canadas GP: 1. frie træning. Verstappen hurtigst »