Pastor Rafael Maldonado Motta, kaldet Pastor Maldonado, kører i 2013 sin tredje sæson som Formel 1-kører. Det er fortsat for Williams F1, og for i tredje år i træk med en ny holdkammerat i Valtteri Bottas, der afløser Bruno Senna.
Pastor Maldonado kommer fra Venezuela, og med venezuleanske sponsorers hjælp er han steget op igennem rækkerne i international racing. Det startede i 2003, da den unge kører deltog i det italienske Formel Renault-mesterskab. Året efter deltog han i både det italiensk Renault-mesterskab, som han vandt og det europæiske Renault-mesterskab, hvor det blev til en ottendeplads med to sejre.
Det blev også til enkelt optræden i Formel Renault V6 Eurocup på Spa, og sidst på sæsonen fik han en Formel 1-test hos Minardi.
Pastor Maldonada fik F1-testdebut for Minardi på Misano i november 2004.
Copyright Minardi
Pastor Maldonada fik F1-testdebut for Minardi på Misano i november 2004.
Copyright Minardi
2005 blev det et par starter i det italienske F3000-mesterskab, og flere løb i Word Series by Renault, der dog blev præget af en fireløbskarantæne, da han i Monaco undlod at reagere på et gult flag og endte med at ramme og kvæste en marshall. 2006 foregik også i WSR-mesterskabet, hvor han med tre sejre tog tredjepladsen i mesterskabet, og så var der på ny italiensk fokus på venezuleaneren.
2007-2010 foregik i GP2.mesterskabet. Debuten kom hos Trident og første sejr kom allerede i Monaco foran teamcheferne i Formel 1. Året efter skiftede han til Piquet Sports, hvor det blev til en enkelt sejr i sprintløbet på Spa i Belgien, og yderligere tre andenpladser og to tredjepladser sikrede plads fem i mesterskabet.
I 2009 var det så ART’s tur til at have Pastor hos sig. Her kom han op imod Nico Hulkenberg og på trods af flere års erfaring så blev han sat på plads af den tyske kører. Alligevel blev det til to sejre i sprintløbene i Monaco og Silverstone, men efter sæsonen var det tid til et nyt skifte. 2010 foregik hos Rapax (det gamle Piquet Sports), og endelig kom successen i et år, hvor kørerfeltet ikke var helt så stærkt som tidligere.
Pastor Maldonado
Copyright GP2 Media
Pastor Maldonado i Rapax GP2-bilen
Copyright Michael Ewert
Det blev kun til en andenplads i Monacos hovedløb, men så begyndte der en flot stime hovedløb med seks sejre i træk. Mesterskabet blev sikret på ’teknisk knockout’, da han udgik af hovedløbet på Monza, men det samme gjorde den eneste kører med en chance for titlen, Sergio Perez. Med titlen sikret var det som om koncentrationen røg med to dårlige løb i sæsonafslutningen i Abu Dhabi.
Med en titel i GP2 er der kun Formel 1 tilbage, hvis man skal fortsætte udviklingen.
Allerede i 2010 var der chancer, men kun chancer for at komme i Formel 1. Han var bejler til sædet ved siden af Bruno Senna hos Campos Meta1, men det blev aldrig til noget. Stefan Grand Prix var også inde over, men det hold blev spærret for 2010-mesterskabet.
Pastor Maldonado
Copyright Williams F1
Pastor Maldonado
Copyright Motion-Company
I ungdomstesten på Abu Dhabi testede han for både Williams F1 og Hispania Racing Team F1.
Det blev Williams, der løb med det venezuleanske guld. Pastor Maldonado kørte i 2011, godt bakket op af PDVSA og Venezuelas mange millioner, ved siden af Rubens Barrichello. Desværre for Pastor så blev den første sæson ikke en han vil huske tilbage på med glæde.
Williams FW33-chassiset med Cosworth-motor levede ikke op til forventningerne, og selv om der ved lejligheder blev kørt nogle flotte kvalifikationer, så udeblev resultaterne, dog ikke altid på grund af Pastor, men også når andre kørere sendte ham ud af løbet.
Som i Monaco hvor han lå til et flot resultat sidst i løbet for at blive skubbet i muren af en aggressiv Lewis Hamilton. Andre gange gjorde han det svært for sig selv, som da han i Belgien blev straffet for at køre bevidst ind i Lewis Hamilton i træningen.
Det blev til et enkelt point i mesterskabet, da det blev til en 10. plads i Belgiens GP.
2012 fortsætter den 27-årige kører hos Williams-holdet, hvor han får Bruno Senna som holdkammerat. Den nye FW34 med Renault-motor og Red Bull Racing.-KERS virker til at være et stort fremskridt i forhold til sidste års FW33.
Pastor Maldonado
Copyright Williams F1
Pastor Maldonado
Copyright Pirelli
Måske er det bilen, som kan vise om Pastor Maldonado har potentialet til at blive i Formel 1 på grund af talentet eller om det er de mange sponsormillioner, der skal sikre fremtiden i Formel 1.
2012 blev året hvor Pastor Maldonado slog igennem i Formel 1. Kombinationen af Williams FW34 og Renaults roste motor skabte en synergi, der gik op i en højere enhed. Sæsonen startede med et ordentligt uheld på de sidste omgange af det australske grand prix, hvor Pastor skyggede Fernando Alonso i jagten på femtepladsen inden et momentant koncentrationssvigt spredte Williams-vragdele over banen.
Præstationen var godkendt, selv om holdet ærgrede sig over de manglende point, men det var det første tegn på, at 2012-sæsonen skulle overgå den miserable debutsæson. I Europapremieren eksploderede det hele. Først med pole position og siden med en yderst flot sejr i Barcelona, hvor venezuelaneren var under pres det meste af løbet. Pastor havde taget Williams’ første sejr i knap otte år.
Williams' sejrsbillede
Copyright Williams F1
Her efter kom en periode, hvor talentet oversteg evnerne, og mange pointplaceringer blev smidt væk i kådhed og manglende erfaring. En sikker podieplads i Valencia endte med en DNF, da manglende tålmodighed betød et sammenstød med Lewis Hamilton, hvis dæk var langt forbi sidste holdbarhedsdato.
I sidste del af sæsonen strammede han kørslen op og resultaterne begyndte at komme tilbage. En femteplads i Abu Dhabi blev bedste resultat efter sejren i Barcelona. I 2013 fortsætter Pastor Maldonado hos Williams, hvor han som den erfarne og rutinerede kører skal føre holdet tilbage til fortidens resultater.