Sponsor vil gøre skaden god igen

I sidste uge blev de dumpet af Sergio Perez, fordi de kom med en uheldig kommentar, men nu vil solbrillefirmaet Hawkers gøre skaden god igen.

Sergio Perez. . Copyright Sahara Force India

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 18/11 2016 klokken 11:11

Donald Trump blev som bekendt valgt til den nye amerikanske præsident i sidste uge, hvilket bestemt ikke er til glæde for alle. En af de ting Trump har sagt er nemlig, at han vil bygge en mur mellem USA og Mexico, hvilket mange synes er lige til den grove side. Derfor er det et ømt emne for mange, hvilket solbrille-producenten Hawkers fik at føle efter valget, da de forsøgte at lave lidt sjov med det hele.

Sergio Perez.
Copyright Sahara Force India


Hawkers skrev på Twitter, at så kunne mexicanerne gå ud og købe Hawkers-solbriller og gemme deres grædende øjne bag dem, mens de så på at Trump byggede sin mur. Den kommentar var dog ikke så smart, fordi Hawkers var solbrille-sponsor for Sergio Perez, der omgående stoppede kontrakten med Hawkers, efter den mindre heldige kommentar.

Det førte så til at Hawkers havde 20.000 Perez-special edition briller de ikke måtte sælge, så nu forsøger firmaet at gøre skaden god igen. De har nu oprettet fond til fordel for fattige børn, som de kalder "Kære Sergio X Hawkers Fond for fattige børn" (Dear Sergio x Hawkers Foundation for poor children, på engelsk). Firmaet har også selv doneret 25.000 dollar til fonden.

Sergio Perez.
Copyright Sahara Force India


Om det så er nok til at de kan blive gode venner med Sergio Perez, det må tiden så vise, men det er da et flot initiativ i det mindste. Man må dog også sige, at den kommentar de kom med blev modtaget som meget stødende af både Sergio Perez og Esteban Gutierrez, så det kan godt tænkes der skal mere end en velgørenhedsfond til, før de genvinder mexicanernes hjerter.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Allison på vej til Mercedes Kongen vender tilbage »