Perez dropper sponsor

Sergio Perez har næsten lige skrevet kontrakt med solbrillefirmaet Hawkers, men nu stopper han samarbejdet, fordi firmaet er kommet med en meget uheldig bemærkning på Twitter

Sergio Perez. . Copyright Sahara Force India

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 10/11 2016 klokken 09:11

For dem som ikke har et TV, eller følger med i nyhederne, så har der lige været valg i USA. Og til alle jer andre, så undskylder for at vi også drager referencer til den begivenhed. Der er dog en meget god grund til at vi gør det, fordi det amerikanske valg nemlig har haft betydning for Sergio Perez og hans forhold til sin solbrille-sponsor, Hawkers. Solbrillefirmaet kom med en ikke så heldig udtalelse oven på Donald Trumps sejr - den var faktisk så slemt, at Sergio Perez omgående "slog op" med firmaet på Twitter.

Sergio Perez.
Copyright Sahara Force India


Hawkers udtalte efter valget, at alle mexicanere kunne gemme deres grædende øjne bag deres Hawkers solbriller, mens Trump bygger sin mur. Den kommentar gjorde Sergio Perez godt og grundig sur, så han skrev følgende på Twitter.

"Rigtig dårlig kommentar. Jeg bryder hermed mit samarbejde med Hawkers, fordi jeg aldrig vil lade nogen gøre grin med mit land," skriver den mexicanske Force India-kører.

Sergio Perez.
Copyright Sahara Force India


Forholdet mellem Sergio Perez og Hawkers var som nævnt ikke ret gammelt, men gammelt nok til at firmaet allerede har begyndt salget af deres Sergio Perez-solbriller. Salget startede den 2. november og et par solbriller koster angiveligt 39 amerikanske dollars, så det er mange penge, som de kan risikere at miste på denne uheldige kommentar. Spørgsmålet er så, om parterne kan finde et kompromis. Da denne artikel blev skrevet, havde Hawkers Mexico, stadigvæk en reklame for Perez-edition brillen på Twitter.

Nico Hülkenberg, Sergio Perez og Esteban Gutierrez
Copyright Sahara Force India


Formel 1-feltets anden mexicaner, Esteban Gutierrez, har også blandet sig. Den nuværende og måske tidligere Haas-kører skrev efterfølgende: "Meget godt, #MexicoUnido," på sin Twitter, som svar til det opslag fra Sergio Perez, hvor han fortæller at samarbejdet mellem ham og Hawkers stopper. Dette Tweet ses herunder, sammen med det oprindelige.



Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Video: Massa og model kører Lancia Williams: Det var en nem beslutning »