Gårsdagens F1-løb i Qatar blev en rodet forestilling med safety car og knaldhårde straffe til flere kørere.
At Max Verstappen vandt løbet efter at have kæmpet med i ringe Red Bull i sprintløbet, virkede måske overraskende, men dog ikke så overraskende, som da hollænderen fik en straf på 1 placering i startopstillingen for at blokere George Russell under kvalifikationen.
Den type straf har man ikke set før: Det har altid været en straf på 3 placeringer, endda for mindre forseelser.
Qatars Grand Prix 2024. Sejr til Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool
Efter kvalifikationen og løbet var Max Verstappen var sur på George Russell, der mente, at Russell havde udleveret ham til løbets stewards. Til gengæld efterspurgte Verstappen en straf til Lando Norris for ikke at respektere de gule flag under løbet.
Og Lando Norris fik sin straf: 10 sekunders stop and go-straf for ikke at have kørt langsomt nok under de gule flag!
Voldsomt.
Her skal det bemærkes, at Lando Norris ikke udgjorde nogen fare for nogen som helst på banen, hvilket man næppe kan sige om løbslederen Rui Marques, der i næsten 10 minutter åbenbart overså et sidespejl fra Alexander Albons Williams, der lå midt på langsiden.
Alexander Albon til Las Vegas GP.
Copyright Williams Racing
Der skulle gå 9 minutter og 39 sekunder, før Rui Marques sendte en safety car på banen, men der var det allerede for sent, for Valtteri Bottas havde allerede kørt over sidespejlet og smadret det til at atomer – det skete efter 6 minutter og 14 sekunder, efter spejlet var faldet af.
Det førte så til, at det lå kulfiberdele på hele langsiden, og måske har den hændelse været en medvirkende faktor til, at Lewis Hamilton i Mercedes og Carlos Sainz efterfølgende fik dækskader.
Der skulle så lige gå 45 sekunder efter dækskaderne før, at FIA sendte safety car’en på banen: Banen var dog ikke sikker i godt de 10 minutter, hvor Rui Marques var faldet i søvn.
Fyringen af den tidligere løbsleder Niels Wittich ser altså ikke umiddelbart ud til at have ført til en bedring, hvad angår konsekvente straffe og generel god løbsledelse.
Hvem bærer ansvaret?
FIA Præsident, Mohammed Ben Sulayem
Copyright FIA Formula 1
Det er svært ikke at pege på FIA-præsidenten ben Sulayem, hvis ledelsesstil har ført til en medarbejderflugt hos FIA, og som bliver ved med at blande sig i kørernes tøjsmag og sprogbrug.
I et interview med
Autosport udtaler FIA-præsidenten, at F1-kørerne bare skal holde deres mund, blande sig udenom og køre deres biler. De skal ikke blande sig i FIA’s beslutninger, siger ben Sulayem, hvilket igen tyder på, at FIA styres med hård hånd og måske endda arrogant.
Som almindelig tilskuer blev Qatars Formel 1-grandprix et ujævnt et af slagsen, hvor man aldrig rigtig vidste, om eller hvorfor, der kom en safety car på banen, og hvorfor der blev uddelt så hårde straffe til så mange forskellige kørere.
Løbet viste dog, at Lando Norris var den eneste, der havde farten til at udfordre Max Verstappen, mens både Leclerc i Ferrari, Piastri i McLaren og Russell i Mercedes ikke kunne følge med.
Fra venstre Oscar Piastri, Andrea Stella og Lando Norris. Qatars GP 2023
Copyright McLaren Media/LAT Photography
Danske Kevin Magnussen leverede en stærk præstation og sluttede som nr. 9 i pointene. Det er sig selv absolut godkendt, men Kevin var bare hurtigere end sin teamkammerat Hülkenberg det meste af weekenden, og Magnussen overhaling af Albon i slutningen af løbet havde høj klasse.
Guanyu Zhou fik hentet de første point til Sauber i år – kineseren formåede at køre en flot 8. plads hjem i Qatar, hvilket er lidt i en præstation i en Sauber-racer, der har været feltet absolut langsomste det meste af året. Det ville også have været meget trist for F1 generelt, hvis Sauber skulle gå helt tomhændede hjem uden point efter en lang sæson.
Zhou Guanyu fra Stake F1 Team KICK Sauber.
Copyright Stake F1 Team Kick Sauber
Konstruktørernes mesterskab er stadig åbent mellem McLaren og Ferrari. Red Bull er ude, og det skyldes generelt Sergio Perez, der endnu engang præsterede under lavmålet i løbet ved at smide sin Red Bull i grusgraven og smadre gearkassen.
Nu følger så sæsonens sidste løb i Abu Dhabi denne uge, hvor enten McLaren eller Ferrari kan hente konstruktørernes mesterskab. Og hvor Kevin Magnussen måske kører sit sidste Formel 1-løb.
Trist.