Officielt: Zandvoort-banen tilbage i 2020

Hvad man ikke kunne blive enige om i København, er nu lykkedes i Holland: Efter 35 års pause vender Formel 1 tilbage til Holland for at køre på Zandvoort-banen i 2020

Australiens Grand Prix 2019 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 14/5 2019 klokken 11:05

På et pressemøde tirsdag formiddag den 14. maj blev det offentliggjort, at Formel 1-arrangørerne og ejerne af Circuit Park Zandvoort er blevet enige om, at Formel 1 vender tilbage til Holland i 2020.

Det er 35 år siden, at de hollandske Formel 1-fans sidst havde glæden af at se et Formel 1-løb i deres hjemland.


Copyright Michael Ewert


Dermed får Max Verstappen en ekstra hjemmebane (ud over Belgien og måske endda Østrig). Red-Bull-køreren har de sidste tre år skabt en hype omkring Formel 1 i sit hjemland, og flere tusinde hollændere rejser Europa og verden rundt for at heppe på deres landsmand.

"Ved hvert løb ser vi et hav af orangeklædte fans. De fortjener at få et løb på hjemmebane", siger marketingchefen for Formel 1 Sean Bratches. Verstappens chef, Christian Horner, er også begejstret for den nye bane: "Et grand prix i Holland er en fremragende idé!"

Der er tidligere blevet kørt Formel i på Zandvoort: fra 1952 til 1985. Jim Clark har vundet flest løb på Zandvoort med fire løbssejre. Niki Lauda og Alain Prost har hver vundet tre gange.

Copyright Shell MotorsportsmediaCopyright Shell Motorsportsmedia
Copyright Shell Motorsportsmedia


De fleste af de nuværende Formel 1-kørere stemte med stort flertal for at vende tilbage til Zandvoort, selv om banen er af ældre dato, og det er svært at overhale på den.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Derfor mistede Bottas 1. pladsen Det ternede flag. Podcast af DASU »