Officielt: HAAS forlænger med Magnussen og Grosjean

Langt om længe er det blevet bekræftet, at Kevin Magnussen får mindst et år mere i Formel 1 med HAAS. Lidt overraskende har HAAS også bekræftet at Grosjean får et år mere.

Kevin Magnussen Bahrain 2018 . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/9 2018 klokken 11:09

HAAS har, lige op til den 1. frie træning i Rusland, meldt ud, at Kevin Magnussen og Romain Grosjean, begge vil fortsætte på deres Formel 1 hold i 2019 også.

Således er alle spekulationer om et eventuelt sæde til Ocon eller Russell manet til jorden.

"Helt fra starten, har vi vidst at vi havde behov for erfarne kørere," udtaler Günther Steiner i pressemeddelelsen fra HAAS.

"Vi har to rigtigt gode kører i Roamin Grosjean og Kevin Magnussen, som har hjulpet os til at forbedre os markant i forhold til sidste år, så det var enkelt for os at tage beslutningen om at fortsætte med begge kørere."

"Jeg tror at 100 point barrieren vil blive brudt og at vi vil gøre det med Romain og Kevin," tilføjede han.

"Begge kørere er med til at gøre hinanden bedre, og deres feedback til os, er med til at gøre holdet bedre."

"Med de to kørere, sigter vi på at gøre det endnu bedre til næste år," sluttede han.

Østrigs Grand Prix 2018. Haas fejrer 4. og 5. pladsen til Romain Grosjean og Kevin MagnussenØstrigs Grand Prix 2018. Haas fejrer 4. og 5. pladsen til Romain Grosjean og Kevin Magnussen
Copyright Haas F1


Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Magnussen: "Vi skal have point igen!" Ruslands GP: 1. frie træning. 1-0 til Vettel »