Mercedes viste intet i Barcelona

Det forlyder, at Mercedes, lidt i stil med forrige år, har tænkt sig at komme med en helt ny bil, når den sidste test skal afvikles i ugen op til åbningsløbet i Bahrain. Men kan de det indenfor budgetloftet?

Mercedes . Copyright Mercedes

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/3 2022 klokken 10:03

Mercedes design af deres nye 2022-racer var meget neutral. Men var det i virkeligheden slet ikke den bil, de har tænkt sig at stille til start med, når 2022 sæsonen starter om kort tid?

Rygter peger på, at der kommer en radikalt anderledes racer på banen til årets sidste test.

For et par sæsoner siden, inden der kom et budgetloft, valgte Mercedes at tage fusen på alt og alle, da de kom til den første test med en bil, der virkede helt forkert på mange områder, rent aerodynamisk, hvilket fik spekulationer i gang om, at Mercedes ville få en super dårlig start på sæsonen.

To uger senere, stod der så en helt ny bil, hvor alt var rigtigt. En bil der ikke var blevet udviklet på de 14 dage, men som holdet havde holdt hemmelig til sidste øjeblik.

Noget tyder på, at Mercedes, til trods for et stramt budget, igen i år, har designet noget, som de andre helst ikke skulle se for tidligt, og således kommer med en helt ny bil, når der testes i Bahrain.

Det, som Mercedes brugte Barcelona-testen til, var simpel test af mekanik og basis omkring motorens indkapsling.

Hvis rygtet ikke holder, tyder det på, at Mercedes, til trods for de bedste omgangstider i Barcelona, er langt efter Red Bull, som absolut ikke viste, hvad deres nye racer kan.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Videonyhed: AlphaTauri viser helt speciel video Ingen F1-løb i Rusland fremover »