Mercedes med udfordringer

Det er ikke til at finde ud af hvor holdene er i forhold til hinanden, men når Mercedes selv erkender sine udfordringer som forklaring på dårlige tider, må det tages for gode vare.

Mercedes . Copyright Mercedes

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/2 2022 klokken 08:02

Andrew Shovlin, der er Mercedes' ingeniør med ansvar for afvikling af testen, fortalte efter 2. testdag i Barcelona, at de desværre ikke havde fået så meget ud af dagens træning, hvor Lewis Hamilton var ude i deres nye bil.

De havde flere problemer med sensorer, der betød at de dels ikke fik de data, som de skulle bruge og dels måtte bruge en meget tid i garagen for at få dem fikset.

Men de havde også balanceproblemer med bilen, hvilket betød, at de var markant langsommere end de hurtigste under testen.

Andrew Shovlin afviser dog at de er urolige over deres manglende balance, da han mente at det nok skyldes at de testede på de hårde dæk, hvilket der ikke var mange andre der gjorde.

Ud over det, mente han at det også skyldes opsætning af bilen, som de, som alle andre, først er ved at lære at forstå.

Mens Hamilton havde problemerne om formiddagen, gik det bedre for George Russell om eftermiddagen, hvor han fik kørt en hel løbsdistance og endte med 4. hurtigste tid.

Russell kørte dog et helt andet program end Hamilton, hvorfor de to køreres indsats ikke kan sammenlignes.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Haas dropper de russiske farver Breaking: Ruslands F1-grandprix aflyses! »