Hvis man troede, at de biler vi så ved de forskellige præsentationer var dem, vi ville se på banen til den første vintertest, er man blevet snydt gevaldigt.
De fleste kom med meget anderledes biler til træningen i går, hvor især Ferrari og Red Bull skiller sig ud.
Det er ikke kun aerodynamik der er den store forskel, men også affjedringen.
Mens det er mere simpelt at ændre på aerodynamikken, vil det være nærmest umuligt at ændre på forhjulsophængene, skulle det vise sig at Ferrari og Red Bull, enten har fundet den helt rigtige løsning, eller det modsatte.
Alfa Romeo valgte at komme i fuld kamuflage til testen, for at forsøge at skjule deres genialiteter mest muligt. Til dels uden held idet der allerede er eksperter, der har formået at tegne de vigtige ting op.
Det viser, at Alfa Romeo og Red Bull har mange af de samme løsninger omkring fronten, hvilket igen peger i retning af, at de måske har fat i den lange ende.
Skal man tro forskellige Formel 1-specialister, som blandt andet Gary Anderson, er der noget der tyder på at Ferrari har en af de bedste biler, men at Red Bull har mange af de samme fordele, med deres "rigtige" bil.
Skulle Red Bull's forhjulsophæng og front vise sig at være den helt rigtige løsning, vil det være dem der kommer stærkest fra start, med Ferrari og Alfa Romeo lige i hælene.
Men, men, men. Det her er lige begyndt. Alt kan ske og vi kan forvente, at det vil det gøre.
Mercedes' design er det mest glatte af alle. Mange siger det er helt galt, men det kan lige så godt være det modsatte.
Fredag bliver vi en anelse klogere, men vi bliver nok for alvor klogere om styrkeforholdet, når den sidste vintertest er overstået, få dage inden åbningsløbet i Bahrain.
Red Bull
Copyright Red Bull
Alfa Romeo
Copyright Alfa Romeo
Mercedes
Copyright Mercedes
Aston Martin
Copyright Aston Martin
Ferrari F1-75
Copyright Ferrari