Leclercs imponerende 2018-sæson

Charles Leclerc kørte en imponerende 2018-sæson for Alfa Romeo Sauber, og formåede at gøre det, som ingen andre teamkammerater har formået at gøre; dominere Marcus Ericsson i F1.

Singapores Grand Prix 2018 . Copyright Sauber

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 23/12 2018 klokken 13:12

Til trods for at man til dagligt ikke kan køre hurtigt i Monacos smalle gader, så har den unge monegasker alligevel formået at finde farten i bilen.

Unge Leclerc tog hele motorsportsverdenen med storm, da han dominerede sin 2017 rookie-sæson i F2, og slog flere rekorder - heriblandt rekorden for flest pole positions i én F2-sæson.

Charles Leclerc til pressekonference i ØstrigCharles Leclerc til pressekonference i Østrig
Copyright BMF1


De flotte resultater i junior-kategorierne viser tydeligt, hvorfor den 21-årige monegasker er tilknyttet Ferraris-juniorprogram.

Den imponerende kørsel i F2, sikrede ham F1-sædet i 2018 hos Ferraris søster-team, nemlig schweiziske Alfa Romeo Sauber.

Charles Leclerc fik en rolig start på F1-karrieren, med placeringer som hhv. 13, 12 og 19 i sæsonens tre første løb, men herfra fik resultaterne fart på, og Leclerc dominerede Ericsson mere, end hvis man brugte én F1-bil til et sæbekasseløb.

Frankrigs Grand Prix 2018 - Charles Leclerc på vej ud på Paul Richard. Podiet i baggrundenFrankrigs Grand Prix 2018 - Charles Leclerc på vej ud på Paul Richard. Podiet i baggrunden
Copyright Sauber F1


En imponerende sjetteplads i Azerbaijan satte gang i point-høsten, og blev startskuddet til én sæson, der gjorde Leclerc til en eftertragtet herre i F1-sammenhæng, og fik antallet af følgere på hans sociale medier til at eksplodere.

Frédéric Vasseur og Charles Leclerc med smil påFrédéric Vasseur og Charles Leclerc med smil på
Copyright Sauber Motorsport


10 ture i pointene blev det til i rookie-sæsonens 21-racerløb, og en samlet point-høst på 39 point, hvilket må siges at være en forbedring fra teamets 2017-sæson, hvor topscorer for teamet blev tidligere Mercedes juniorkører Pascal Wehrlein, med fem point i to løb – dog skal det tilføjes, at dette ikke kan sammenlignes, da det er to forskellige biler.

Spaniens Grand Prix 2018 - Alfa Romeo Sauber. Begge racere på vej ud af garagenSpaniens Grand Prix 2018 - Alfa Romeo Sauber. Begge racere på vej ud af garagen
Copyright Alfa Romeo Sauber


I 2018-sæsonen score Charles Leclerc 39 point, hvilket er mere end fire gange så mange point, som teamkammerat Marcus Ericssons 9 point.

Den unge monegasker formåede ikke bare at score mange point, han var også lynende hurtig på en enkelt omgang. Leclerc vandt kvalifikationsduellen 17 – 4 over Ericsson, og formåede at komme helt til Q3 hele otte gange, mod Ericssons tre gange i ’det fine selskab’.

Singapores Grand Prix 2018. Pitstop til Alfa Romeo Saubers Charles LeclercSingapores Grand Prix 2018. Pitstop til Alfa Romeo Saubers Charles Leclerc
Copyright Sauber


Det imponerende ved Leclerc er, at han ikke kun er hurtig på en enkelt omgang, men også bibeholder farten i løbene, hvilket han beviste, da han var foran Ericsson i 72% af alle omgangene i 2018-sæsonen.

Leclerc med en stærk indsats i hans første GPLeclerc med en stærk indsats i hans første GP
Copyright Formula1.com


Ferrari har selvfølgelig data der bekræfter, hvorfor Leclerc fortjener Ferrari-sædet, men resultaterne i år, og det faktum at han har domineret Ericsson (modsat svenskerens tidligere talentfulde teamkammerater), viser tydeligt hvorfor han fortjener at køre for ’den stejlende hingst’ i 2019-sæsonen.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Emilie Rath rykker til Mercedes Verstappen: Mercedes vandt titlen – ikke Hamilton »