Haas’ fremtid afklares næste uge

Hvordan skal det fortsætte med Haas, Uralkali og Mazepin? Teamchefen Günther Steiner vil afklare situationen i næste uge. Nikita Mazepins fremtid hos Haas er mere end usikker.

Australiens Grand Prix 2020 . Copyright Haas F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 25/2 2022 klokken 17:02

Alt tyder på, at den russiske sponsor, Dmitri Mazepins firma Uralkali, er fortid hos Haas.

I et interview med tyske RTL udtaler Steiner: ”Vi havde et samarbejde med en russisk sponsor… Det har vi ikke i øjeblikket…”.

Bemærk datiden.

Guenther Steiner og Gene HaasGuenther Steiner og Gene Haas
Copyright Haas F1


Günther Steiner fortæller tyske RTL, at Gene Haas og alle andre Haas-partnere var helt indforstået med, at Haas-teamet fjernede den russiske sponsor i lyset af krigen i Ukraine.

Haas-teamchefen fortæller desuden, at man ’fjernede logoerne, og at man nu bliver nødt til at se på alle de retslige ting, som han i øjeblikket ikke kan tale om, men som vil blive afklaret næste uge.’

Noget andet, der også risikerer at blive fjernet fra Haas, er den russiske kører Nikita Mazepin, der på Twitter skriver, at ’det er en svær tid for ham, og at han ikke kan påvirke, hvad der bliver sagt og gjort’.

Mazepin og Jesper Carlsen i Haas' garageMazepin og Jesper Carlsen i Haas' garage
Copyright Haas F1


Til motorsport-total.com udtaler Steiner, at Mazepins fremtid i teamet ”skal afklares”, da der er større faktorer i spil:

"Ikke alt, hvad der sker her, afhænger af os. Der er regeringer involveret, og dem bestemmer jeg ikke over. Vi må se, hvordan situationen i Ukraine udvikler sig.”

Günther Steiner er i øvrigt ikke bange for, at Haas må slukke og slukket teamet, for pengene er der, udtaler han til motorsport-total.com:

"Økonomisk set har vi det godt. Det har ingen påvirkning på, hvordan vi leder teamet eller hvordan vi agerer. Der findes flere finansieringsmuligheder. Det er ikke et problem.“

Men finansieringen kan hurtigt blive et problem for Nikita Mazepins karriere i Formel 1…

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Breaking: Ruslands F1-grandprix aflyses! Mick Schumacher melder klart ud »